Få madlavningen og hverdagen til at hænge sammen
Madlavning kommer man ikke udenom, men da hverdagen har meget at byde på, kan det indimellem være svært at finde på, hvad man skal lave eller at få tid og/eller råd til at lave ordentlig mad
Det er dog ikke helt umuligt at få hverdagen og madlavningen til at hænge sammen.
Planlæg madlavningen
En madplan kan være din bedste ven, hvis du har svært ved at få madlavning og indkøb til at passe ind i din hverdag. Hvis du bruger en times tid i weekenden på at planlægge samtlige aftensmåltider i løbet af ugen, kan du købe alt, du skal bruge på én gang og have det hele på plads, inden ugen overhovedet er gået i gang.
Det kan være en god idé at lave en liste over mindst 50 forskellige hverdagsretter, så du blot skal udvælge en række af dem hver uge.
Lav mad til flere dage på én gang
At lave mad til flere dage på én gang, er en utrolig god måde at spare tid på. Når du har mulighed for det, kan du sætte lidt ekstra tid af i køkkenet og lave en portion mad, der er dobbelt eller tre gange så stor som normalt, og så fryse resterne ned eller gemme det til dagen efter. Så har du mad liggende til de dage, hvor du ikke har tiden eller lysten til at lave mad, og du mindsker samtidig dit madspild.
De fleste retter kan enten gemmes i køleskabet i et par dage eller fryses ned, så det er lige til at varme op igen. På den måde kan man nemt få madlavningen og hverdagen til at hænge sammen.
Spar tid i køkkenet
Man kan hurtigt komme til at bruge lang tid i køkkenet, hvis man vil lave god mad, men det er slet ikke nødvendigt. Nem men god mad findes der mange eksempler på, så det kan man holde sig til, for at gøre det lettere for sig selv.
Sådanne opskrifter kræver kun få og lettilgængelige ingredienser og tager ikke særlig lang tid at lave – altså den perfekte løsning til en travl hverdag.
Spar tid på indkøb
At lave mad er én ting, men også indkøb kan være svært at få passet ind i hverdagen. For at spare tid på det, kan man vælge at bestille varerne på nettet og få dem leveret lige til døren, så man slet ikke skal tænke på at handle i løbet af eftermiddagen eller aftenen.
Det er også en mulighed at handle én gang om ugen og så til gengæld købe mad til en hel uge. Det kræver, at man på forhånd har planlagt, hvad man skal have at spise, men det kan spare én for både tid og penge.
Køb billigt ind
En del af at få madlavning og hverdag til at hænge sammen, handler ikke kun om madlavningen selv og tidsbesparelser; det handler også om at få pengene til at række. Der er mange udgifter i hverdagen, og selvom mad er en af de vigtigste poster i budgettet, er der også mange andre ting, pengene hurtigt kan forsvinde til.
Har man problemer med at få fyldt køleskabet op, fordi budgettet ikke er til det, er der blandt andet tre ting, man kan gøre.
For det første er der forskel på, hvilket supermarked, man handler i. Nogle steder er billigere end andre, så hvis man skal spare penge, er det selvfølgelig nødvendigt at handle de billige steder. Derudover kan man overveje at købe mad i mindre mængder. Det kan være svært, men gør man det til en vane, kan man sagtens undgå impulskøb og kun holde sig til indkøbslisten.
Til sidst kan man skifte sine foretrukne madvarer ud med billigere alternativer, eller kun købe de dyrere varer, når de er på tilbud. Du kan med fordel finde gode tilbud på madvarer i en tilbudsavis, så du kan holde øje med de gode priser.