madmaskiner-omtalt

Mælkeskummer

Uhmm – mælkeskum! Det perfekte tilbehør til din CaffeLatte, cappuccino eller anden kaffedrik. Skab den med din egen mælkeskummer. De fås i et utal af varianter og kan fås i mange forskellige prisklasser. Læs om de forskellige modeller her og find den billigste forhandler af netop din favoritmodel.

Mælkeskum er et must have, hvis du går op i den lidt mere avancerede kaffebrygning og vil kunne genskabe cafestemningen hjemme hos dig selv med de rigtige kaffedrikke.
Til at skabe den perfekte mælkeskum kan du vælge mellem et utal af forskellige løsninger lige fra det motoriserede piskeris og til maskiner, der varmer og skummer mælken op til perfekt temperatur og konsistens.
Mælkeskummer test

Det betyder utroligt meget, hvordan mad og drikke bliver præsenteret for os. Lidt cremet mælkeskum i kaffen eller på toppen af desserten, kan gøre meget ved den visuelle oplevelse og indtagelse af diverse retter og drinks.

Hvilke typer findes der?

De fleste af vores modeller her på madmaskiner.dk er fuldautomatiske, men vi har også nogle håndholdte modeller, som er oplagte at bruge i de mindre køkkener, i sommerhuset eller på arbejdspladsen.

Mælk skal der til!

Hvilken type mælk skal du vælge til at fremstille mælkeskum? Tynd eller tyk - og skal det i det hele taget være rigtig komælk?

Du kan i princippet bruge alle former for mælk; skummet-, mini-, let- eller sødmælk. Har du allergi overfor laktose, er det også muligt at bruge laktosefri mælk eller soyamælk. Prøv dig frem, hvad du synes smager bedst.

Økologisk mælk er ikke at foretrække, da denne type mælk er uhomogeniseret, hvilket betyder at fedtsammensætningen er lidt anderledes, hvilket gør det svært at skumme mælken ordentligt.

Det bedste resultat

Ønsker du at opnå et virkelig lækkert og cremet resultat, bør du vælge en mælk med et så højt et proteinindhold som muligt. Desuden bør den have et rimeligt indhold af fedt - f.eks. let- eller sødmælk mhp. at bevare bobble-protein konstruktionen.

Hvordan gør man?

Alt afhængig af om du bruger den fuldautomatiske mælkeskummer eller den håndholdte, er der to måder at skumme mælken på.

Fuldautomatisk mælkeskummer

Med en denne type af mælkeskummer, skal du næsten ikke løfte en finger. Din eneste opgave er at hælde mælken i kanden. Alt efter, hvor meget du kommer i, finder maskinen selv ud af om du kun skal have varmet mælken, eller om den også skal skummes - alt dette ved blot et enkelt tryk på en knap.

Håndholdt mælkeskummer

Fyld et højt, smalt glas ⅓ op med mælk. Varm mælken i mikrobølgeovnen. Det er selvfølge også muligt at varme mælken i en tykbundet gryde, hvis du ikke har en mikrobølgeovn. Mælken må kun bliver op til omkring 60 grader varm. Sæt piskeriset ned i mælken og tænd for det. Bevæg mælkeskummeren langsomt op og ned i glasset for et jævnt resultat, så er skummet klart på ganske kort tid.

Rengøring og vedligeholdelse

Det kan ikke siges for tit. Rengøring er vigtigt - særligt når du har med madvarer at gøre. Rengøre du ikke din mælkeskummer ordentligt, kan bakterier få lov til at formere sig i vildskab, og du kan blive syg. Desuden kan det ødelægge både smagen og maskinen.

De fuldautomatiske modeller er alle belagt med en særlig non-stick belægning, således at mælken ikke brænder på under opvarmning. Kanden skal således blot skylles af i vand efterfølgende. Brug evt. en opvaskebørste og noget mildt opvaskemiddel til at fjerne rester. Undgå dog at selve maskindelen kommer i kontakt med vand, da det kan ødelægge den.

Yderside af kanden kan tørres over med en fugtig klud ved behov. Piskeriset kan i nogle tilfælde afmonteres låget og vaskes op i opvaskemaskinen, men ellers blot skylles under vand.

Piskeriset på de håndholdte modeller skal kun skylles under vand, så er de klar til brug igen. Tør evt. grebet over med en fugtig klud, hvis der er kommet stænk på det.

OBS!

Være meget opmærksom på at fjerne alle eventuelle sæberester, da det kan hæmme overfladespændingen i den nye mælkeskum, hvorved den falder sammen.

Hvad kunne du tænke dig?

Som nævnt tidligere, kan en mælkeskummer bruges i forbindelse med fremstilling af mange forskellige former for kaffedrikke, samt til desserter.

Kaffe er ikke bare kaffe mere, og det hører efterhånden til sjældenhederne at man blot bestiller en almindelig kop sort kaffe, når man er ude af spise med familie og venner. Med en elektrisk mælkeskummer får du nu mulighed for at bliver din egen barista, og servere de lækreste kaffe drinks for alle dem, der måtte kigge forbi dit hjem.
Nedenfor er listet et par opskrifter som en inspiration til din kommende karriere som barista.

Caffe Latte

En lækker og mild kaffedrik - perfekt til dig, der netop er startet med at drikke kaffe, da smagen af mælk er mere dominerende end kaffen.

Det skal du bruge:

  • 1 latte glas
  • 1 shot espresso kaffe (30 ml)
  • Mælkeskummer (fuldautomatisk eller håndholdt)
  • Mælk
  • Rørsukker

Og nu til sagen:

  • Kom det friskbryggede espresso shot i latte glasset.
  • Skum mælken (der vil altid være noget mælk, der ikke bliver skummet, men det gør ikke noget).
  • Hæld den varme mælk/mælkeskummet ned midt i latte glasset. Lad 3-4 cm være fri til mælkeskum. Ryst evt. kanden fra side til side for at tvinge det sidste skum ud, eller brug en ske.
  • Servér med rørsukker.

Sæt dit personlige præg:

Pynt evt. toppen med kakaopulver eller stødt kanel. Det vækker både syns-, lugte- og smagssanserne.
Du kan også prøve dig frem med div. kaffesirup for at give en mere spændende smag - f.eks. med vanillee eller hasselnød.

Iskaffe også kaldet Frappé

Når det er varmt og solen bager ned på dig, er en iskaffe det perfekte valg til at nedkøle kroppen.

Det skal du bruge:

  • 1 latte glas
  • 1-2 tsk. pulverkaffe
  • 1 tsk rørsukker
  • ½ dl kogt vand
  • Mælkeskummer (håndholdt)
  • 2-3 isterninger
  • Koldt mælk

Sådan gør du:

  • Opløs pulverkaffe og rørsukker i det kogte vand i latte glasset.
  • Brug den håndholdte mælkeskummer til at skumme blandingen stiv. Det tager ca. 30-60 sek.
  • Tilsæt isterninger.
  • Hæld frisk, kold mælk over kaffeskummet.

Gør den personlig:

Tilsæt evt. kaffesirup eller lidt kakao for at gøre drikken endnu mere personlig. Drikken er også god med vanilleis.

Velbekomme!