madmaskiner-omtalt

Miniovn

Miniovnen er uhyre praktisk, hvis du ikke har så meget plads i køkkenet eller f.eks. bor til leje på et værelse. Der er masser af modeller at vælge imellem og her på siden har vi forsøgt at skabe overblik over de mest populære på markedet. Få mere at vide om hver enkelt ovn og find det billigste sted at købe den.

 

Med en miniovn får du de samme funktioner som i en traditionel ovn, men skal nok ikke forvente at kunne stege en større flæskesteg, and eller kalkun til jul.

 

Nogle af miniovnene har også indbygget kogeplader på toppen, så du kan få dit eget helt lille komfur til at stå på bordet. Ekstremt praktisk når pladsen er trang.

 

Miniovn test


Den praktiske løsning

En miniovn kan have en klar fordel i mange husstande. Er du alene og bor i en lille lejlighed, er det måske ikke nødvendigt at have en almindelig stor ovn til at stå og fylde. Miniovne kan fås i mange forskellige størrelser - alt efter behov. Således kan man i nogle hjem godt nøjes med en miniovn som den primære ovn i køkkenet.

Er I derimod en stor familie, kan det nogle gange være praktisk at have en ekstra ovn. En miniovn er hurtig til at løse de mindre opgaver såsom at varme brød og andre nemme opgaver, der ikke fylder så meget.

Det økonomiske aspekt

I og med at ovnrummet ikke er så stort, tager det heller ikke lang tid, før det er varmet op til den ønskede temperatur. Størrelsen på ovnrummet betyder at det ikke er nært så dyrt at varme op, som det ville være i en almindelig ovn - noget der er værd at tænke over. Især hvis du har begge dele. Kan du nøjes med den lille ovn til den valgte opgave?

Miniovn vs. almindelig ovn

Ud fra ovenstående kan det godt betale sig at investere i en miniovn, men kan den erstatte en almindelig ovn helt? Nedenfor gennemgås følgende:

● Ovnrum
● Medfølgende remedier
● Funktioner

Ovnrummet

Alt efter, hvilken model du vælger, kommer miniovne i flere forskellige størrelser. Størrelsen på ovnrummet ligger typisk på 18-38 liter. 18 liter er at sammenholde med ovnrummet i en lille mikroovn, og 38 liter kan sammenlignes med ovnrummet i en lille almindelig ovn.

Tænk grundigt over, hvad du ønsker at bruge ovnen til, og dermed, hvor meget den skal kunne rumme ad gangen. Skal den bruges som primære ovn i husstanden, bør du vælge en lidt størrer model. Som sekundære ovn kan størrelsen være lidt mere underordnet.

Medfølgende remedier

Som et minimum medfølger der altid en bradepande og en rist, samt en praktisk tang til at tage disse to ud af ovnen. Derudover kan der også følge et roterende grillspyd eller en pizzasten med.

Funktioner

Det er forskellige fra model til model, hvilke funktioner der følger med. Som standard er der over- og undervarme, og indstilling af temperatur op til 230 grader - og var der ikke også noget med en timer?

Temperatur
Temperaturen kan som oftest indstilles fra 100-230 grader på en standardmodel. Ofte er der installeret en indikatorlampe på ovnen, der lyser, når den ønskede temperatur er nået.

Over- og undervarme
Brug over- og undervarme samtidigt, når der skal bages brød og kage. Eller brug kun undervarmen til kager, hvor bunden skal have mere varme end toppen. Overvarmen er velegnet til soufflé, gratiner og retter, der skal brunes på toppen.

Varmluft
En smart funktion, da det giver mulighed for at tilberede mad, samt bage brød og kager, på flere niveauer i ovnen på samme tid. Skal ovnen bruges som primær ovn, er det værd at tage denne funktion med i overvejelserne, således at ovnen kan bruges til noget mere.

Grill
Gratiner osten på souffleen eller lasagnen. Gør sværen sprød på flæskestegen.

Kogeplader
Nogle miniovne er også udstyret med kogeplader, hvilket selvfølgelig gør dem endnu mere alsidige i brug. Disse modeller er særligt godt egnet til de helt små køkkener, hvor der ikke er plads til et almindeligt komfur - f.eks. på kollegieværelset, i kolonihaven eller i sommerhuset.

Timer
Der er installeret timer på nærmest alle modeller af miniovne. Tiden kan typisk stilles på op til 60-90 min. Oftest er der også installeret autosluk, således at ovnen slukkes, når tiden er løbet ud på uret.

Rengøring og vedligeholdelse

Det er ikke det mest spændende i hele verden at skulle gøre rent, men det er en nødvendighed, hvis du gerne vil have at din ovn skal holde længe.

Frygt ej!
Rengøringen af en miniovn er egentligt ikke så slemt endda - bare du husker at gøre det efter hver gang, at den har været i brug. Faktisk kan du i mange tilfælde nøjes med at tørre ovnen over med en klud vredet op i helt almindelig sæbevand - både ind- og udvendigt. Vær omhyggelig og undgå at der kommer vand ind i ventilationskanaler og i betjeningspaneler.

Tip: Vælg en miniovn med non-stick belægning i ovnrummet - så bliver det endnu lettere at holde ovnen ren.

Bradepander, riste, grillspyd og pizzasten skal for det meste vaskes op på almindelig vis. Størrelsen gør det let at passe dem ned i håndvasken.

Forholdsreglerne

Mange miniovne er født med en såkaldt krummebakke. Det er en lille, udtagelig bakke, der er placeret i bunden af ovnen. Med denne bakke er det lettere at gøre bunden ren for krummer, dryp og stænk. Har din miniovn ikke sådan en bakke, og skal du tilberede noget på risten, kan du evt. sætte bradepanden under risten. Så opfanger den de ting, der falder gennem rillerne.
Omvendt kan det også være en fordel at pakke dét, der skal tilberedes, ind i staniol, da du således kan undgå alt for mange sprøjt og stænk på sider og loft.

OBS!

Undgå at spilde tid og penge på at købe ovnrens, opløsningsmidler, slibemidler og andre skrappe rengøringsmidler, da de kan ødelægge diverse belægninger i og på ovnen.

Vind et gavekort på 1.500 kr.

gavekort

Tilmeld dig nu og deltag i konkurrencen.

Måske bliver du den heldige vinder...

x