Ovnen har mange år på bagen
Ovnen er ikke et nyt fænomen. Siden oldtiden har vi anvendt ovne til madlavning, og det er formentlig noget, vi altid vil gøre. I Danmark brugte man store hvælvede ovne, der var lavet af brændt ler eller sten. Sidenhen blev ovnen udviklet til et selvstændigt hus, også kaldet et ildhus. Senere producerede man brændefyrede komfurer, der kunne bruges til bagning og stegning. I dag er der udviklet gas- og elopvarmede ovne samt mikrobølge- og varmluftovne.
Mange funktionsmuligheder
Når du skal vælge en ny ovn til dit køkken, skal du overveje hvilke funktioner du får brug for. Altså hvilken slags mad du vil bruge ovnen til at tilberede. Varmluft funktionen varmer hele ovnrummet op, så du kan have flere plader i ovnen på samme tid. Over- og undervarme er god til bagning af brød og kager. Lavtemperaturstegning kan bruges til at lave møre stege. Intervalgrill er perfekt til gratinering. Mens grill er ideel til at grille kyllingelår og få stegen sprød med. Det er en individuel vurdering, hvor mange funktioner man har brug for og vil have sin ovn, skal kunne. Nogen vil helst have en simpel og brugervenlig ovn med få funktioner. Andre vil helst have så mange funktioner som muligt, med fare for at det muligvis er mere indviklet for brugeren. Det er en smagssag, hvad man bedst kan lide, og hvad man har brug for i sit køkken.
Selvrensende ovne
Mange ovne har i dag selvrensende funktioner, du kan vælge, når du er færdig med madlavningen. Med programmerne kan du spare dig selv for at bruge din tid og dine kræfter på rengøring, og i stedet lade programmerne gøre arbejdet.
Et af programmerne er pyrolyse funktionen. Du skal blot starte programmet, der får ovnen til at låse og med høj temperatur brænder al snavs og fedt væk. Herefter kan du med en fugtig klud tørre asken væk fra bunden af ovnen.
En anden selvrensende funktion er damprens. Du skal putte en bradepande med en halv liter vand ind i ovnen, og starte programmet. Det får snavs og fedt til at løsne sig, og kan efter endt program let tørre ovnrummet af.
En tredje selvrens funktion er katalyserens. Samtidig med at maden tilberedes i ovnen, samler der sig fedt og snavs langs ovnens sider. På siderne nedbryder katalyserens resterne.
Ikke alle ovne er udstyret med selvrensende funktioner, så tjek om den ønskede ovn har, hvis du ønsker selvrens.
Sikkerheden skal være i top
Stort set alle husholdningsovne har børnesikring i ovnlåget. Det sikrer at børn kan være i køkkenet og nær ovnen, uden at du skal være nervøs for små, forbrændte børnefingre. Nogle ovne har endda børnesikring med nøglefunktion. Hvor varm ovnlågen er, kommer an på glasset i ovnlågen. Mange ovnlåger har flere lag glas. Derved kan ovnen være brandvarm på den indvendige side, og samtidig være kold på den udvendige side. Nogle ovne har desuden en ekstra stærk afkølings funktion. Det får ovnen til at køle ned til en lav temperatur på rekordtid, og forhindrer brændte fingre efter ovnen er slukket. Nogle ovne har en funktion, der automatisk slukker for den valgte ovnfunktion, når du åbner lågen.
Materiale og design
Vi kigger på vores ovn hver dag, derfor kan vi ligeså godt have noget pænt at kigge på. En ovn der passer til resten af køkkenet, og som vi ikke bliver trætte af. Det er forskelligt fra producent til producent og fra ovn til ovn hvilket design der vælges, og hvor meget vægt, der lægges på ovnens udseende og dets detaljer. Et stort antal ovne bliver lavet i rustfrit stål, da det er et rustikt materiale, der er let at holde ved lige og let at rengøre. Det har en stilfuld og elegant farve, der passer til de fleste køkkener. Du kan ved nogle ovne selv bestemme, om ovnen skal være sort, rustfrit stål eller hvid. Mange ovnrum er lavet i et glat materiale (ofte en form for emalje), der let holder på varmen i ovnen, og der er let at rengøre efter brug. Nogle ovne har drejeknapper der kan trykkes ud af panelet. Andre ovne er udstyret med drejeknapper der sidder ud for panelet permanent. Andre paneler har et touch system, hvor du skal trykke på selve displayet. Det er forskelligt fra bruger til bruger, hvad man foretrækker.
Energibesparende ovne
Grænseværdien for ovne er på 0,99 kWh i energiklasse A. Mange ovne har et endnu lavere energiforbrug end grænseværdien. Eksempelvis hvis en ovn har et energiforbrug på A-20%, betyder det, at ovnen bruger 30 procent mindre energi (0,66 kWh) end grænseværdien er. Når en ovn har et lille energiforbrug, er den som regel også billigere i brug.
Ekstra tilbehør
Det er forskelligt hvor meget tilbehør der hører med til de forskellige indbygningsovne. Som regel får du et par riste og et par bradepander med, når du køber en ovn. Synes du ikke, der er nok tilbehør med til din ovn, kan du sagtens købe det udover, som du har brug for. Nogle ovne har teleskopudtræk, der gør det let og sikkert for dig at føre plader ind og ud af ovnen. Hvis din ikke har teleskopudtræk, er det ofte noget du kan købe og få installeret i ovnen, hvis du ønsker det. Nogle ovne har et indbygget termometer, så du let kan holde øje med, at din mad har den temperatur, den skal have.