Få historien bag Kähler-succesen
Kähler har i mere end 175 år leveret nordisk og moderne brugskunst – og det har været lige efter danskernes smag. Kähler har helt styr på den keramiske arv og ved lige præcis, hvordan målgruppen ønsker det gamle håndværk i en nyfortolket version
I 2018 er Kähler stadig en kæmpe succes!
Kähler – helt fra starten
Historien om Kähler startede tilbage i 1839, hvor Herman J. Kähler startede sit pottemageri i Næstved. I 1872 overtog sønnerne Herman August og Carl Frederik virksomheden og delte den mellem sig.
Se også:
Herman August Kähler rejste ud i Europa og kom hjem i 1867 med ny inspiration til produktionen, hvorfor han fik stor betydning for Kähler. Hermans initialer, HAK, bliver i dag stadig stemplet i bunden af Kählers produkter. Herefter overtog Hermans søn virksomheden, hvorefter fjerde generation trådte til og dermed den sidste Kähler-generation til at drive virksomheden.
Den ene af disse sønner, Nils Kähler, begyndte i 1940 at dreje store vaser samt lave sparegrise og andre dyr. Især dyrene blev et samleobjekt blandt danskerne. I 1974 ophørte betegnelsen som familiedrevet virksomhed, da Kähler fandt det svært at medkonkurrere – og dermed stoppede succesen efter mere end 130 år.
Kähler i dag
I 2008 overtog arkitekten Frantz Longhi virksomheden og fik bragt nyt liv til. Forinden var Kähler endnu engang blevet ramt af nedgang, da finanskrisen bragede afsted og bragte Kähler i en intern konkurs.
Derfor købte Frantz blot navnet, da Kähler bestod af ingenting. Alt, hvad der var tilbage, blev outsourcet, og alle medarbejdere blev opsagt – virksomheden skulle starte på ny. Kort inden finanskrisen blev Jesper Holst Schmidt ansat som direktør, hvilket ligeledes er hans stilling i virksomheden i dag.
I 2010 begyndte det for alvor at gå fremad for Kähler. I samme år åbnede flere nye koncepter; Kähler and Friends i Aarhus og herefter tre restauranter, hvor to er beliggende i Aarhus og den sidste i Tivoli i København.
På restauranterne består alt service af Kählers egne produkter. I Oslo i 2015 åbnede Kähler den første concept store uden for Danmark. I dag befinder Kähler sig i mere end 50 isenkram-butikker i Danmark og i 26 lande uden for Europa.
Kähler har i dag 50 ansatte, hvilket ikke tidligere har været højere. Dermed er Kähler igen en stor succes, hvor omtrent to ud af tre danske kvinder ved, hvad Kähler står for, samt hver tredje danske kvinde i Norge. I alt, hvad Kähler foretager sig, trækkes der på virksomhedens historie, hvilket forstærker betydningen af at føre Kählers arv videre.
Hvorfor den store interesse for Kähler?
Da Frantz overtog virksomheden, blev der fokuseret mere på at skabe kendskab til Kähler blandt kvinder, fremfor på selve den stribede vase. Dette blev første skridt på vejen til succes, hvorefter jagten på Kähler-produkterne kom af sig selv.
I 2014 blev Jubilæumsvasen lanceret i et begrænset antal, hvilket skabte tumult i butikkerne – de danske kvinder var vilde efter vasen!
En kommentar