madmaskiner-omtalt

Stempelkande

Stempelkanden er ægte café-stemning lige på sofabordet, terrassen eller hvor du nu foretrækker at nyde din kaffe. Stempelkander kan fås i et utal af størrelser, designs og prisklasser. Find den stempelkande i listen der passer til dig og se, hvor du kan købe den billigst i øjeblikket.

En stempelkande kaffe brygget på nymalede bønner er en himmerigsmundfuld for enhver kaffeelsker. Styrke, smag og tilbehør i form af f.eks. mælk, sirup og diverse drys kan varieres efter behag.
Køber du samtidig et sortiment af lækre bønner, du kan veksle mellem, kan du skabe den samme hygge, nydelse og variation, som sad du på en fransk fortovscafe.
Stempelkande test

Historien omkring den franske stempelkandens oprindelse er lidt uklar, da italienerne også mener af have del i opfindelsen. Stempelkanden går også under andre navne; French Press og cafetiere og det franske udtryk cafetiere a piston. Den første designer tegning af en stempelkande er lavet af franskmændene Mayer og Delforge i 1852.

En god historie

Sagnet fortæller at en gammel mand fra Provence hver dag gik sig en tur op ad en bakke for at få lidt ro fra sin evigt brokkende kone. For at forlænge dette frirum medbragte han altid noget mad, lidt brænde og han foretrukne kaffekande. Dengang havde man dog ikke forstand på at lave god kaffe, da den blev brygget ved at komme kaffe i en kande sammen med vand og lade det koge op. Med denne metode falder kaffen selv til bunds, men bliver samtidig meget bitter.

En dag havde den gamle mand glemt at komme kaffe i vandet, og kom det derfor først i, da det havde kogt. Dog flød kaffen ovenpå vandet, hvorfor han ikke kunne drikke det. I samme øjeblik kom en italiensk handelsrejsende forbi. Den gamle mand spottede en metalskærm blandt hans varer og kom hurtigt på en idé.

Han tog skærmen, monterede den i kanden og pressede den ned til bunden, hvorved han fangede alt kaffegrumsen. Hvorefter han tog en slurk, og smilede efterfølgende over hele ansigtet, thi det var den bedste kaffe han nogensinde havde smagt!

Siden da åbnede franskmanden og italieneren sammen en butik, hvor de solgte deres nye opfindelse.

Hvilke typer findes der?

Der er sket meget siden den første kanden med sikkerhed blev designet tilbage i 1852. I dag findes stempelkanden i flere forskellige størrelser og udformninger - der er sågar rejsevenlige stempelkander, så du også kan lave god kaffe på turen. Hos madmaskiner.dk har vi således et bredt udvalg af flotte og brugbare stempelkander.

Opnå perfekte resultater

Det kan måske virke som en meget simpel proces at brygge en kande stempelkande kaffe. Der skal jo bare koges noget vand og kværnes noget kaffe - eller er det?

I princippet kan det gøre så simpelt som ovenstående, men resultatet ville ikke bliver lige så godt som, hvis du satte dig lidt ind i, hvordan du brygger en god kop kaffe på stempelkande.

Bønnerne gør forskellen

Du kan bruge nærmest alle former for ristede bønner til at lave stempelkande kaffe. Er du i tvivl om, hvilken form for bønner, der passer til din smag, kan du købe dem i en specialforretning, hvor du kan dufte til de enkelte bønner.

Bønnerne skal være groft malet, da kaffen trækker i længere tid end f.eks. filterkaffe, hvorved der er behov for langsommere frigivelse af aromastoffer.

Få evt. bønnerne malet i kaffebutikken, hvis du ikke har en kaffekværn derhjemme. Det er dog bedste at du selv maler dem, da du dermed kan nøjes med at male den mængde, du skal bruge, hvorved smagen bliver så frisk som muligt. De malede bønner begynder nemlig straks at oxidere, hvorved de stille og roligt mister smag. Eksponering for sollys er ligeledes skadeligt. Bønner og evt. overskydende formalet kaffe skal derfor opbevares i en mørk og lufttæt beholder.

Kunsten at koge vand

Som bekendt skal der vand til at lave kaffe, men det er ikke bare lige at koge det og hælde det hen over kaffen.

Kog en passende mængde vand - lidt mere end der skal i stempelkanden. Lad det stå 1-2 minutter efter det er færdig med at koge, så temperaturen falder til 94-96 grader. Dette er den ideelle temperatur til denne type kaffe. Er vandet varmere end de 96 grader, kan det ødelægge smagen, og kaffen kan komme til at smage bittert. Er vandet for koldt, kan du ikke opnå den optimale udnyttelse af aromaen i bønnerne.

Så fik vi det på plads. Hvad nu?

Lad os starte forfra og tage processen trin for trin:

  • Find din bedste blanding af kaffebønner frem af gemmerne, og mal dem groft.
  • Dosser kaffen i stempelkanden. Der går ca. 7 g kaffe til 1,5 dl vand.
  • Kog vandet - lidt mere end du behøver, så der ikke mangler noget, når det skal hældes op - og lad det efterfølgende køle i 1-2 minutter til det er 94-96 grader.
  • Hæld vandet over kaffen og rør rundt med en ske eller en rørepind, så alt kaffen gennemvædes.
  • Monter stemplet på kanden og lad det være oppe.
  • Lad kaffen trække i godt 4 minutter, hvorefter stemplet langsomt trykkes i bund.
  • Vent yderligere 1 minut inden servering.

Selvom kaffen smager fabelagtig, så undlad at tvinge de sidste dråber ud af kanden, da de ofte kan smage lidt bittert. Den sidste sjat kan også være lidt grumset.

Rengøring og vedligeholdelse

Det er måske lidt kedeligt at gøre rent, men når det kommer til stempelkander, så er det faktisk rengøringen, der gør forskellen på smagen.

Friskbrygget kaffe har to fjender: gammel kaffegrums og kalk. To ting, der med høj sandsynlighed med tiden vil indfinde sig i din stempelkande. Derfor er det yderst vigtig at rengøre stempelkanden efter brug. Du kan dog nøjes med at skille den helt ad efter hver 4-5. gang, og kun afkalke den ca. hvert kvartal.