madmaskiner-omtalt

Riskoger test – Skab asiatiske retter med perfekte ris

Riskoger test

Er du altid på jagt efter en ny opskrift på noget lækkert mad?
Og må det gerne være noget, som vennerne og veninderne ikke har smagt før? Og er det samtidig krav, at det skal være sundt?
Så er der god grund til at vende blikket mod det asiatiske køkken.

Ris er altid tilstede

I det hele taget er ris svært at komme udenom, hvis du færdes i den asiatiske del af verden. Ris spises i hele denne del af kontinentet både morgen, middag og aften. De kan være kogte, stegte, pakket ind i dej og serveret på rigtig mange måder.

Lav ris som de skal være

Har du derfor i sinde at kaste dig over de asiatiske retter, skal du være glad for ris. Og hvad vigtigere er, du skal kunne tilberede ris. I og med at ris spiller så vigtig en rolle i køkkenet, er de også helt afgørende for, at hele din ret bliver vellykket.

Derfor går det altså ikke længere at smide en pose ris i gryden og klippe posen op, når kogetiden er gået. At tilberede ris er en kunst og derfor kan en riskoger være uundværlig.

 

Læs også:


Gastroback riskoger 3 liter

Gastroback riskoger 3 liter_5 En af de største fordele ved en riskoger er at de minimerer og stort set fjerner muligheden for at risene brænder på.
Dette gælder også for denne første model i vores riskoger test, som er af mærket Gastroback. Med en non-stick belægning er det også nemt at gøre gryden ren efter brug.

Automatisk sluk-funktion

Hvad der også gør denne riskoger nem at bruge, er den automatiske sluk-funktion på gryden. På den måde kan du fra start bestemme, hvornår gryden skal stoppe med at koge og så kan du trygt gå i bad og gøre dig klar inden gæsterne kommer. Alt imens at dine ris bliver færdige og helt perfekte.

Holder på varmen

En anden smart funktion på denne riskoger er, at den kan holde risene varme. Dette er særligt praktisk, hvis dine gæster for eksempel er forsinkede eller hvis du bare har mere overskud til at tilberede maden, inden det er spisetid.

Damp dine grønsager

Med en riskoger kan du også dampe grønsager i en separat beholder, som også følger med. Dampede grønsager smager skønt, fordi de stadig bevarer lidt bid, og samtidig mister du ikke alle de sunde vitaminer ved tilberedningen.

Rummer ris til mange

Gastroback riskoger kan rummer 900 ml ris, hvilket svarer til 3 liter færdig ris. Nogle modeller kan op til 5 liter, men for en almindelig familie er 3 liter mere end rigeligt. Derudover følger der også målekop og ske med til denne riskoger.

find billigste

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere

OBH 6322 Riskoger metal

OBH 6322 Riskoger metal_2 Med en riskoger fra OBH får du også et godt produkt, som kan hjælpe dig med at servere ris, der ikke er brændt på
Dette sikres også her via en non-stick belægning.

Mindre model, men nok til familien

Som anden model i denne riskoger test er der tale om mange af de samme funktioner, som den første riskoger. Den største forskel er dog, at der i OBH 6322 Riskoger ikke er helt så meget plads. Denne model kan rumme 1,8 liter færdig ris, hvilket dog også skulle kunne række til 8-10 personer.

Dine ris bliver aldrig kolde

Til gengæld vil denne riskoger automatisk gå i gang med at holde risene varme, så snart de er færdigkogte. Og så får du også et opskriftshæfte med, sammen med måleske og kop.

find billigste

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
KitchenOne 259,00 0,00 259,00 Læs mere

Sage The Risotto Plus Riskoger – Lækker risotto uden omrøring

Sage The Risotto Plus Riskoger

Sage The Risotto Plus/Riskoger er en maskine, som giver brugeren helt nye muligheder for at fremtrylle den lækreste og mest perfekte risotto. Risotto er normaltvis en meget tidskrævende ret at lave i køkkenet, men med riskogeren kan brugeren bruge tiden på at forberede en efterfølgende dessert, da riskogeren klarer den krævende omrøring. Det gør det let for brugeren at have gang i andre ting samtidig med aftensmaden.

Fem forudindstillede programmer

Udover en lækker risotto kan riskogeren ved hjælp af fem forudindstillede programmer lave fire andre lækre og appetitlige retter med ris. De fire andre er dampe ris, sauté, slow cook low og slow cook high. For uddybning kan du med sauté-funktionen svitse dine ingredienser til risottoen eller en anden lækker gryderet, hvorefter du med slow cook low eller slow cook high kan lade din risret stå og simre. Dampefunktionen gør det særdeles let både at dampe og koge ris til en anden lækker risret.

Nem at rengøre

Udover at være fantastisk til at lave smagfulde risretter, er Sage The Risotto Plus/Riskoger også dejlig nem at rengøre. Grunden til dette skal findes i, at gryden ligger separat i riskogeren. Den kan derfor tages op og sættes i opvaskemaskinen eller vaskes hurtigt op i hånden. Den optager desuden ikke synderligt meget plads i opvaskemaskinen, da størrelsen er 3,7 liter. Den kan sagtens klare en tur i opvaskemaskinen, da den er lavet i rustfrit stål. Aldrig har det været nemmere at klare både aftensmaden og opvasken.

find billigste

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere
KitchenOne 1.045,00 0,00 1.045,00 Læs mere

 

Hvilket land vælger du?

Selvom Danmark efterhånden kan tilbyde et bredt udvalg af asiatiske restauranter og supermarkeder, er der nemlig uanede mængder af opskrifter at dykke ned i. Hvert land i Asien har sin helt egen måde at tilberede mad på og hvert land har også sine typiske ingredienser.

Thailand
Thailand er jo nok det land, vi kender bedst i Danmark, fordi mange danskere har haft fornøjelsen af at holde ferie i landet. Derfor kender vi også en smule til det thailandske køkken. Dog kun en smule – og særligt hvis vi kun har besøgt turistversionerne af de ”lokale” restauranter. Det er dog ikke til at komme udenom at kokosmælk, chili og koriander er meget typisk for Thailand. Og tilsammen giver det en helt fortrinlig smag.

Vietnam
Det vietnamesiske køkken har lagt sig i hælene af interessen for Thailand og kan levere delikate retter med utrolig mange friske grønsager i centrum for retten. I København er det vietnamesiske køkken særlig udbredt med restaurantkæden LeLe, som har vundet stort indpas i hovedstadens madhjerte.

Japan
Og Japan har sat sine spor i Danmark og er særlig kendt som hovedleverandør af sushi. Forskellige sushirestauranter popper nu op side om side med lokale pizzarier og både børn og voksne forkæler sig selv med en gang rå fisk på ris. Det japanske køkken har dog meget mere at byde på og er blandt andet også kendt for tynde skiver kød, som lægges på en bordgrill og spises med grønsager og ja, ris selvfølgelig.

Riskoger test

I dag kan du købe riskogere hos mange leverandører af el-artikler eller i de særlige asiatiske supermarkeder. Men hvad skal du egentlig kigge efter? Og er der stor forskel på mærker? Vi har tænkt os at hjælpe dig godt på vej ved at se nærmere på tre forskellige modeller i en riskoger test og derefter gå i detaljen med, hvordan man bruger riskogeren til at få et perfekt resultat.

Så hvis du vil blive klogere på ris og riskogere, kan du trygt læne dig tilbage og læse med.

Bedst i test?

Efter at have præsenteret de tre modeller i denne riskoger test er det tid til at pege på en vinder. I kraft af den ekstra volumen og den separate skål til at dampe grønsager i, er det den første model, Gastroback riskoger, som bliver testvinder.

Vinderen er dog godt fulgt op af de to andre modeller og særlig med OBH 6322 Riskoger får man god valuta for pengene. Vi har derfor valgt at kåre den riskoger som værende bedst til prisen.

Sådan koger du perfekte ris

Uanset hvilken riskoger, du vælger, kan det betale sig at gøre lidt ud af tilberedningen af dine ris, hvis du går efter et resultat helt i top.

Skyl og skyl igen

Det første trick er at bruge tid på at skylle dine ris godt. Langt de fleste ristyper kræver, at de bliver skyllet godt, inden de skal koges. Og er tiden stram og opgaverne mange, er der helt sikkert mange danskere, som vil springe denne del over. Det gør man ikke i Asien. Put i stedet risene i en stor skål og fyld den med vand. Lad dem ligge lidt og si derefter vandet fra. Gentag processen nogle gange. Først når vandet er helt klart, er dine ris klar til at blive kogte.

Doseringen kan variere

Når du skal i gang med at koge, er det også vigtigt at få den rette dosering på plads. Og her er detaljerne også vigtige. For eksempel siger tilstanden på dine ris noget om hvor meget vand, de kræver. Er der tale om nye ris, skal du bruge 2 ¼ kop til 2 kopper ris. Er det derimod gamle ris, skal du bruge 3 kopper vand til samme mængde ris. Der er ikke noget galt i at bruge gamle ris, andet end at de altså kræver mere vand.

Til de fleste riskogere medfølger en måleske, som du kan bruge, når du skal dossere. Og normalt vil en ske svarer til en portion til ris til en person.

Lad dem trække

Det sidste du skal gøre, er så at hælde risene i inderskålen af din riskoger og derefter tilsætte den rette mængde vand. Husk at vandet skal være koldt. Derefter kan du tænde for din riskoger. Koger du ris til en almindelig familie, vil det cirka tage 15 minutter, førend de er færdige. Herefter skal du dog lade dem blive i skålen og gerne trække her i minimum 10 minutter. Riskogeren sørger for at holde risene varme og trækketiden er vigtig for at skabe det helt rigtige resultat.

Vi håber at du er blevet inspireret til at gå i gang med at koge ris på den helt rigtige måde og at du vil få stor glæde af din nye riskoger i mange år frem. Og så gælder det bare om at komme i gang, hvad enten det er fordi du skal lave sushi, karryret eller dampede grønsager.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.