madmaskiner-omtalt

OBH kaffemaskine – Velsmagende kaffe fra OBH

OBH kaffemaskine

Kaffe er nok én af de mest almindelige drikke at servere for venner og familie.

Det passer til enhver lejlighed og kan drikkes nærmest alle steder – hyggestunder i vinterkulden, på fisketur med kammeraterne, bryllupper, barnedåb og den klassiske to-go, når du har travlt, men lige har brug for en kop.

Kunsten at brygge en god kop kaffe

OBH Nordica har efterhånden mange års erfaring med at fremstille diverse maskiner til at gøre dit køkken komplet – herunder også kaffemaskiner.

Vi har samlet nogle af de bedste modeller nedenfor.

 

Læs også:


OBH Nordica 2306 Gravity kaffemaskine

OBH Nordica 2306 Gravity Stilren OBH kaffemaskine for den kvalitetsbevidste hjemmebarista.

ECBC godkendt kaffemaskine

Gravity er en af de få maskiner, der er sluppet igennem nåleøjet og er blevet ECBC godkendt. Et særligt mærke, der betyder at kvaliteten af den kaffe, der brygges er helt i top.

Unikt pour-over bryggesystem

Bryggesystemet på denne OBH kaffemaskine er ganske enestående, hvorfor den også er kandidat til ovenstående mærke.

Maskinen varmer vandet op til 96 grader, hvorefter det hældes over den formalede kaffe. Vejen fra vandbeholderen til kaffen er meget kort, da beholderen sidder lige over kaffefilteret, hvilket sikrer at vandet ikke bliver afkølet alt for meget inden det hældes over bønnerne.

Det er muligt at brygge op til 10 kopper (1,25 liter) ad gangen.

Lidt service

Maskinen er udstyret med drypstop, da der ikke spildes, hvis kanden ikke er placeret korrekt under kaffeudløbet.

Varmepladen er i stand til at holde en friskbryggede kaffe varm i 40 minutter, hvorefter den automatisk slukkes.

En lille familie

OBH Nordica Gravity kaffemaskinerne er en del af Gravity serien, som også inkluderer elkedler og toastmaskiner. Alle produkterne fås i flere forskellige farver, og der er helt sikker også en, der falder i din smag.

find billigste

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere

OBH Nordica 2314 Café Momento kaffemaskine

OBH Nordica 2314 En god investering, hvis du værdsætte lækker, friskbrygget kaffe.

Selvsikkert design

Café Momento er en super flot og stilren kaffemaskine fra OBH designet i rustfrit stål og sort højglans. Et design, der passer ind nærmest alle steder.

Både vandbeholderen og kanden er udstyret med måleenheder for en lettere betjening.

Maskinen er udstyret med to separate varmeelementer, som hhv. varmer vandet til brygning og holder den færdiglavede kaffe varm.

Traditionel opsætning

Bryggemetoden på denne model er traditionel. Vandet varmes op 92 grader, hvilket er lidt koldere end det anbefalede, men stadig tilstrækkeligt til at lave en god kop kaffe. Vandes dryppes over den formalede kaffe, og videre ned i kaffekanden via tyngdekraften. Det perfekte temperatur til at udvinde flest mulige aromastoffer.

Det tager godt ni minutter at brygge en hel kande.

Maskinen kan holde kaffen varm ved omkring 81 grader i 40 minutter, hvorefter den går på standby via autosluk.

Brug den, hvor det passer dig

Fordi det ikke er noget større videnskab at betjene denne maskine – blot et tryk på en enkelt knap, og så er der kaffe små ni minutter senere – kan den bruges nærmest alle steder; i hjemmet, i sommerhuset, på arbejdspladsen eller på kontoret.

Den fylder ikke det store og larmer heller ikke synderligt.

Drypstop funktionen sikrer at der ikke spildes kaffe ned på varmepladen, hvis kaffekanden fjernes under brygning.

Alt i alt et udmærket køb til prisen.

find billigste

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere

OBH Nordica 2320 Café Primo Thermo kaffemaskine

OBH Nordica 2320 Med denne maskine er der altid kaffe på kanden.

Direkte servering er altid bedst

Findes der noget bedre en helt friskbrygget kaffe? Med denne OBH kaffemaskine bliver kaffen brygget direkte ned i en varmeisoleret termokande, som du efterfølgende kan bruge til at servere kaffen fra.

Konceptet er smart, da kaffen ikke bliver unødigt nedkølet ved at skulle hældes over i en separat termokande først. Desuden står kaffen heller ikke og bliver kedelig på maskinen, hvis du ikke lige får drukket det hele med det samme.

Designet er da også smart

Café Primo Thermo er faktisk en ret flot kaffemaskine der er designet i rustfrit stål og sort højglans.

Der er påtrykt måleenheder på vandtanken, for at gøre det lettere at brygge det rette antal kopper. Et design, der passer ind nærmest alle steder.

De glatte overflader og aftagelige filter gør den desuden nem at holde ren.

Brygningsprocessen

Kaffen brygges med 90 grader varmt vand, hvilket er under den anbefalede temperatur. Men da kaffen hældes direkte på kande, samt bryggetiden er længere end normalt, skulle det opveje for den lave temperatur ved brygning. Det tager ca. ni minutter at brygge en hele kande.

Efter endt brygning slukker maskinen automatisk, hvorefter det er termokandens ansvar at holde kaffen varm. Der går således inden strøm til spilde ved standby på denne model.

Kaffe på kanden

Termokanden kan rumme op til en liter svarende til otte kopper. Kanden kan holde kaffen varm ved 78-80 grader i op til 30 minutter, hvorefter temperaturen vil falde gradvist.

Det er muligt at tilkøbe flere termokander i samme design til denne model.

find billigste

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere

 

Den perfekte kop kaffe

Det kræver ikke det helt store at brygge en god kop kaffe. Men det er alligevel en god idé at sætte sig lidt ind i stoffet, hvis du vil undgå bitter eller kedelig kaffe. Herunder har vi samlet lidt fif til kaffen.

Temperatur

En god kop filterkaffes brygges med vand, der er 94-96 grader varmt for optimal udvinding af aromastofferne. Drik kaffen lige efter, da den ved afkøling kan blive bitter. Alternativt bør den hældes på en termokande. Varm gerne termokanden indvendigt med kogende vand, så kaffen ikke bliver unødigt afkølet ved overgangen.

Bryggehastighed

Hastigheden har også noget at sige, når det kommer til god smag. Bliver vandet presset for hurtigt igennem bønnerne, bliver kaffen tynd og kedelig. Trækker den omvendt for lang tid, bliver den bitter. Den optimale bryggetid er 4-6 minutter. Denne hastighed opnås ved at vandet dryppes over bønnerne og bliver trukket igennem dem vha. tyngdekraften.

Afkalkning

Det er vigtigt at afkalke din kaffemaskine regelmæssigt, da et tilkalket bryggesystem både kan ødelægge selve systemet og smagen. Symptomer på tilkalkning er at bryggetiden forlænges, samt at maskinen sprutter eller larmer mere. Desuden kan kaffen komme til at smage besk.

Afkalkning bør ske mindst en gang om måneden, hvis du bruger din kaffemaskine jævnt.

Rengøring

Husk også at rengøre maskinen generelt, da spor af gammel kaffe og kaffegrums kan bidrage til en bitter smag. Det er således også vigtigt at rengøre din termokande fra tid til anden.

Rent vand i beholderen

Undgå at bruge kaffekanden til at hælde nyt vand i vandbeholderen med mindre kanden er helt rengjort og fri for kafferester.

Kaffen

Der skal bruges fintmalet kaffe ved brygning af filterkaffe, da kaffen og vandet kun har kontakt i kort tid. Mht. type af bønne og ristningsgrad er det bedst at prøve sig frem.

Opbevaring af kaffe

Opbevares den formalede kaffe forkert, kan den miste sin smag. Ilt, lys og varme er naturlige fjender for aromastofferne i kaffen. Den optimale opbevaring af kaffe er således i en lufttæt, mørk beholder, der står et køligt sted – f.eks. i køleskabet.

Opbevar gerne kaffen i den originale emballage i beholderen. Kaffe kan godt tåle at blive frosset ned, hvis du ikke bruger det så tit og er bange for at det skal miste smagen.

Til sidst lidt sjov med kaffe

Når du har fået styr på alle de grundlæggende trin, der er ved at lave den perfekte kop kaffe, kunne du måske tænke dig at gå et skridt videre og gøre din kaffe mere personlig.

Mal kaffen selv

En rigtig hjemmebarista med smag for ordentlig kaffe maler selvfølgelig sin egen kaffe, og er du en rigtig kaffekender, laver du selvfølgelig også din egen blanding af lys-, mellem- eller mørkristede bønner. Kaffekværne fås i mange afskygninger – både elektriske og med håndsving.

Skum på toppen

Køb en mælkeskummer og lav din almindelige kaffe om til en spændende caffe latte, cappuccino eller andre typer af kaffe. Det er super let; skum mælken, kom ca. en deciliter friskbrygget kaffe op i et latteglas og hæld mælken oveni.

En ny smag

Er du mere vovet kan du prøve at tilsætte din caffe latte lidt kaffesirup. Det fås med mange forskellige slags smag – bl.a. hasselnød, vanilje, kanel, amaretto og karamel. Det giver lige kaffen et ekstra lille pift og gør den super lækker at serveres sammen med et stykke kage eller andet sødt.

Latte art

Det ultimative skridt for en hjemmebarista er at kaste sig ud i latte art – kunst i kaffe. De smukke mønstre på kaffens overflade kan laves med mælkeskum, chokolade – flydende eller i små stykker, samt kanel. Prøv dig frem – det er faktisk ret sjovt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.