Braun stavblender – Stavblendere i topklasse!
Nogle sværger til kun at bruge en foodprocessor mens andre hellere vil bruge en blender, men i nogle tilfælde er det faktisk nemmere at bruge en stavblender, når der skal laves nye, spændende projekter i køkkenet.
Braun er et velrenommeret mærke, der er kendt verden over for deres yderst funktionelle maskiner med lang levetid og deres stavblendere er bestemt ikke undtaget fra dette.
Nedenfor har vi udvalgt fire af mest populære og bedste multifunktionelle Braun stavblendere der er på markedet og lavet prissammenligning på dem alle.
Indhold på denne side:
Læs også:
Braun MQ775 stavblender
Smart stavblender med minihakker og piskeris.
Mere en bare en stavblender
Denne Braun stavblender er ikke bare en almindelig stavblender. Nej, den kan mere end bare at blende diverse blød og kogte frugter og grøntsager sammen til diverse madretter og desserter.
Dette er en multifunktionel stavblender, hvor der også medfølger en minihakker og et ballonpiskeris. Stavblenderskaftet er designet, så du undgår at få tomatsauce i hele køkkenet.
Minihakkeren
Minihakkeren har en kapacitet på 600 ml.
Der medfølger en grov og en fin hakke/snitte skive til minihakkeren.
Lav en spændende pesto eller guacamole. Hak nødder, hård ost eller løg til alverden madretter. Blend pastasovsen, snit frugter og grønt til salater, eller ælt dejen til pizzaen. Det praktiske påfyldningsrør gør det muligt at tilsætte flere råvarer under vejs.
Øg hastigheden på den 750 watt stærke motor ved at presse startknappen tættere ind mod motordelen.
Piskeriset
Ved brug af stavblenderen og minihakkeren skal du holde en knap inde for at aktivere motoren. Hastigheden på piskeriset kan justeres via en drejeknap på toppen af motordelen. Her slipper du også for at holde noget inde for at få motoren til at køre.
Ud og hjem på ingen tid
Det er lige så let at pakke stavblenderen frem, som det er at pakke den væk igen. Alle aftagelige dele tåler nemlig opvaskemaskine. Rengøringen er derfor hurtigt overstået. Selve motordelen kan blot tørres af med en fugtig klud ved behov.
Se hele anmeldelsen af Braun MQ775 stavblender her
Forhandler | Pris | Levering | Totalpris | Læs mere |
---|
Braun MQ545 stavblender
Multifunktionel stavblender med piskeris, samt en stor og en lille minihakker.
Stavblenderen, der kan alt, næsten..
Til sammenligning med modellen ovenfor, har denne stavblender det samme ekstraudstyr, samt en ekstra stor minihakker særligt egnet til dage, hvor I er flere.
En multifunktionel stavblender med minihakker og piskeris er praktisk og smart. – Især fordi du får flere maskiner i en, og derved måske kan spare lidt plads i køkkenskabene.
Halter lidt på råstyrke og hastighed
Selvom der er flere dele med til denne model, skal du ikke lade dig narre. Rent teknisk, er denne maskine nemlig ikke lige så stærk som den ovenfor, da motoren kun er på 600 watt. Desuden kan den kun køre med to ikke trinløse hastigheder.
Multifunktionel med hvad?
Stavblenderen kan bruges til at blende diverse kogte grøntsager til en blød og cremet suppe. Brug den også gerne til at blende frosne bær blandet med mælk til en herlig milkshake.
Der medfølger et ballonpiskeris, som kan bruges til at piske alt lige fra æggehvider og fløde til pandekagedej og kagedej.
Den store og den lille minihakker på hhv. 350 ml og 1,2 liter, kan i princippet bruges til det samme. Snit og hak frugter, grøntsager, nødder og hård ost. Blend kogte grøntsager til en lækker mos eller suppe alt efter, hvor meget vand, der er i. Hak laks til laksemousse.
Alle dele tåler selvfølgelig opvaskemaskine.
Se hele anmeldelsen af Braun MQ545 stavblender her
Forhandler | Pris | Levering | Totalpris | Læs mere |
---|
Braun MQ520 stavblender
Extra light weight stavblender med minihakker.
Ingen skulderskader her
Kogekunst skal være sjovt og ikke et alt for tungt arbejde. Med denne Braun stavblender bliver risikoen for en træt arm betydeligt mindsket. Det er nemlig en extra light model, hvilket betyder at den vejer op til 30% mindre end andre stavblendere.
Mindre remedier
Braun MQ520 er lige så brugervenlig som de to andre modeller ovenfor, dog har den et remedie mindre med end dem – den mangler nemlig piskeriset. Heldigvis gør det ikke så meget, da du sagtens bare kan bruge stavblenderen til at piske tingene sammen i de fleste tilfælde.
Du kan f.eks. bruge den til at mikse pandekagedej eller at piske fløde. Det er intet problem, når blot du bruger den medfølgende høje kande til formålet, så det ikke står ud til alle sider.
Minihakkeren har en kapacitet på 350 ml og er i stand til at hakke, rive og snitte nærmest alt på sin vej. Brug den når der skal lavet gryderetter med mange smådele i, rives en lækker salat eller hakkes nødder som pynt på kagen.
Den kedelige rengøring
Som med de øvrige modeller, tåler alle aftagelige dele at komme en tur i opvaskemaskinen. Herved kan du hurtigt komme videre med noget andet i stedet for at bruge flere minutter på at vaske løsdelene op først. Motordelen skal tørres over med en fugtig klud ved behov.
Se hele anmeldelsen af Braun MQ520 stavblender her
Forhandler | Pris | Levering | Totalpris | Læs mere |
---|
Braun MQ325 stavblender
Simpel, men funktionel, stavblender med minihakker og piskeris.
Billig men funktionel
Denne sidste Braun stavblender er ubetinget den billigste af alle modellerne, og det kan måske også godt ses lidt på designet, som er skiftet ud med gennemgående plastikdele frem for rustfrit stål.
Motoren er ligeledes lidt mindre end de andre. Den har en ydeevne på 550 watt. Udover dette er der ikke meget forskel.
Den klarer ærterne
Selvom det er den billigste model, er der ikke sparet på ekstraudstyret. Braun MQ325 har fået hele pakken med; stavblender, minihakker og piskeris. Det er derfor en funktionel madamme i mange henseender.
Det er muligt at justere hastigheden på to niveauer vha. knapperne på fronten af motordelen.
Multifunktionel maskine
Stavblenderen klarer alt det praktiske med at gøre suppen med de kogte grøntsager blød og cremet. Den tryller friske frugter, små isterninger, frosne bær og mælk om til smoothie, og kan i en snæver vending også bruges til at piske fløde.
Minihakkeren fremskaffer de lækreste salater med friske grøntsager, frugter, nødder og ost, samt laver en sublim pesto eller dressing dertil. Det er hurtigt og let.
Piskeriset findes frem, hvis der skal røres en kagedej, laves pandekager eller piskes fløde til den varme kakao.
Når du er færdig med at være kreativ, smider du bare alle løsdelene i opvaskemaskinen.
Se hele anmeldelsen af Braun MQ325 stavblender her
Forhandler | Pris | Levering | Totalpris | Læs mere |
---|
Inspiration til madlavningen
Det kan nogle gange være lidt svært lige at hitte på noget til aftensmaden. Derfor har vi har samlet et par opskrifter, hvor du selvfølgelig også kan bruge din nye stavblender + tilbehør.
Gazpacho (stavblender eller minihakker)
Denne kolde spanske suppe er god som forret. Den tager dog lidt tid at forberede.
Ingredienser:
- ½ kg modne tomater
- 30 g peberfrugt (grøn)
- 1 lille stykke agurk
- 50 g løg
- 50 g gammelt brød i tern
- 1 fed hvidløg
- 1,5 spsk. olivenolie
- 1,5 spsk. hvidvinseddike
- ½ spsk. salt
- Pynt: bladselleri og cremefraiche
Start med at lægge brødet i blød i vand dagen før retten skal laves.
På dagen: Vask og forbered grøntsagerne i mindre stykker. Kom grøntsagerne op i det høje stavblenderglas eller i en minihakker og blend dem til en homogen masse. Smag til med salt. Hæld suppen på høje glas og pynt med lange stænger af bladselleri og cremefraiche.
Basilikumpesto (minihakker)
Denne pesto er lækker at servere sammen med et stykke kylling og frisk pasta.
Ingredienser:
- 1 dl olivenolie
- 50 g ristede pinjekerner
- 2 fed hvidløg
- 1 bdt. frisk basilikum (25 g)
- 50 g revet parmesanost
- Citronsaft, salt og peber
Blend det hele sammen i din minihakker på få sekunder. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Espresso milkshake (stavblender)
Dejlig kold drink til en lun sommeraften.
Ingredienser:
- 1,5 dl stærk kaffe eller espresso
- 1 æg (pasteuriseret)
- ½ spsk. sukker
- 1,75 dl mælk
- 1 kugle vaniljeis
- Pynt: kakaopulver og sugerør
Kom alle ingredienserne op i det høje stavblenderglas og blend dem godt sammen med stavblenderen til det bliver en homogen masse. Hæld drinken over i et til flere glas og pynt med kakaopulver og sugerør.
Selv en espressomaskine kan ikke lave sådan en lækker espresso.
Frugtsalat med creme (piskeris)
En lækker lille dessert, der næsten er gået i glemmebogen mange steder.
Du vælger selv, hvilke frugter du ønsker at have i din frugtsalat. Disse skal blot skæres i mundrette stykker og kommes i et par skåle. Herefter gælder det cremen.
Ingredienser:
- ¼ liter cremefraiche
- ¼ liter fløde
- Vaniljesukker og sukker
- Chokoladespåner
Start med at piske fløden til en let cremet skum i det høje stavblenderglas. Tilsæt herefter cremefraichen. Smag til med vanilje og sukker.
Hæld cremen hen over frugtstykkerne og pynt med chokoladespåner.