Find den rette madras og dyne
Hver eneste af os bruger igennem vores liv tusindvis af timer i vores soveværelse, og derfor er det naturligvis også vigtigt, at man føler sig tilpas derinde
Med cirka en tredjedel af ens liv brugt i soveværelset, er valg af madras og dyner ikke uvæsentligt. Derfor vil vi i det følgende guide dig godt på vej, sådan du er bevidst om, hvad der er værd at holde in mente, når du skal vælge den rigtige madras og dyne til dit soveværelse.
Hvad skal en madras kunne?
En madras er alfa og omega i forhold til, om du får en god nattesøvn. Mange danskere har ikke en madras, der opfylder det behov, de reelt har. Sengen kan eksempelvis være for lille, give for lidt støtte til ryggen og lignende.
Derfor får du her de vigtigste elementer, der bør indgå i ethvert valg af madras.
Se også:
Størrelse på madras
De fleste danskere kan klare sig med en madras, der måler 2 meter i længden, hvilket er den gængse standard. Men hvis du måtte være højere end 190 cm, kan det være, du skal overveje en smule længere madras, sådan fødderne ikke stikker udover madrassen i løbet af natten.
Men hvor længden ofte er givet på forhånd, er det en anden historie med bredden. Her er der nemlig masser af valgmuligheder, og hvad der er bedst for dig, afhænger af dit søvnbehov.
Hvis du således typisk sover alene, er det oftest nok med en enkeltseng, ligesom du også kan vælge en trekvartseng, hvis du enten ønsker mere plads, eller hvis du til tider har en sovepartner.
Enkeltsenge måler typisk 90 til 120 cm i bredden, mens trekvartsenge er lidt større, nemlig 140 cm.
Hvis du omvendt har en fast sovepartner, kan det være en god idé med en dobbeltseng. På denne måde kan du ligge og brede dig, når der er behov for det, ligesom I også kan have hver jeres madras, der passer til hver jeres præference. En dobbeltseng er enten 160 eller 180 cm i bredden.
Den rigtige type fjeder
Der findes grundlæggende tre fjedretyper til ens madras: Bonell-fjedre, pocketfjedre og multipocketfjedre.
Bonell-fjedre er den traditionelle type, der sikrer en grundlæggende støtte, mens denne madrastype har den ulempe, at fjedrene er forbundet, hvorfor en bevægelse i én ende af sengen, kan mærkes i den anden ende af sengen.
Dette undgår man til gengæld med pocketfjedre, hvor hver enkelt fjeder ikke er forbundet til de andre, hvilket sikrer en bedre støtte.
Det samme er tilfældet med multipocketfjedre, hvor du får mindre og flere fjedre pr. kvadratmeter, hvorfor den er oplagt til dig, der vejer 90-95 kg og derover.
Elevationsseng, kontinentalseng eller boxmadras?
Når det kommer til senge, er der i høj grad en sammenhæng mellem pris og kvalitet.
De billigste senge får du typisk med en boxmadras. Her får du en fin komfort, og det er gerne til billige penge.
En kontinentalseng giver dig mulighed for at sove helt fantastisk med en uovertruffen komfort, men den koster til gengæld lidt ekstra.
Elevationssenge koster noget mere, men her får du til gengæld mulighed for at justere højde på hovedgærdet og benenes, ligesom du også kan ændre vinklen, sådan du kan sidde op i sengen. En elevationsseng bruges tilmed også af folk, der døjer med rygsmerter og lignende, da du her får optimal komfort og støtte.
Hvilken dyne skal jeg have?
Når det kommer til dyner, kan det være en smule svært at give de helt gode råd. Ofte handler det nogle om den enkeltes præference i forhold til tykkelse og materiale.
De fleste dyner er enten fiberdyner eller dundyner. Fiberdynerne er den billigste slags, men kvaliteten er til gengæld også en smule ringere. Dundynerne er omvendt foretrukket af de fleste, men prisen er også en smule højere her. Ligeledes bør du sikre dig, at din dundyne har det rette certifikat, såfremt du måtte have allergi.
Dertil kommer, at der findes stor variation indenfor dundyner, og du bør derfor sikre dig, hvor meget fyld der er i dynen, ligesom du også kan tjekke for, om der er tale om edderdun, gåsedun, andedun eller noget helt fjerde.
Afslutningsvis er det også vigtigt, at du vælger en dyne, der har den rigtige størrelse. Du bør, ligesom ved din madras, have en dyne, der er mindst 10 cm længere end dig selv, ligesom du også med fordel kan overveje, om du skal have en dobbeltdyne; eller om din partner og dig skal have hver jeres.
Skal dit soveværelse være ekstra lækkert og følge den nye nordiske indretningstrend, så anbefaler vi et lækkert lammeskind fra RumRum til at lægge ovenpå sengen.