Kampen om den gode kaffe
Hvis der er noget, der kan få os danskere på barrikaderne, så er det, hvordan vores kaffe bliver lavet og hvilke bønner kaffen bliver brygget på. Tiden, hvor det var Madam Blå, der skænkede kaffen, er overstået for længe siden.
F.eks hos de større webshops, der blandt andet forhandler kaffemaskiner og andre køkkenmaskiner, mærker man den store spredning i danskernes behov for apparatur til at lave kaffe.
Den hurtige og effektive løsning
I virksomheder, hvor der bliver drukket meget kaffe, er der brug for en eller flere “kaffeslidere”, der kan producere meget kaffe på kort tid og som er nemme at vedligeholde i dagligdagen. Fokus er på hastighed og effektivitet.
Et eksempel på sådan en slider er klassikeren Bonomat Novo2. På 5 minutter kan den lave 1,7 liter god, varm kaffe. Kaffen brygges ved 97 grader, så der ER tale om varm kaffe. Prisen for en Bonomat Novo2 er godt kr. 3.200 kroner, men så følger der også en ekstra kande og 1.000 filtre med. Kaffen må du så købe ved siden af.
Der er ikke meget æstetik eller prisvindende design over Bonomaten. Til gengæld kan den lave masser af god kaffe.
Den æstetiske og smukke løsning
For en stadig større del af danskere er kaffe ikke bare en sort væske, der skal drikkes. Det er en oplevelse, der skal nydes med alle sanser. Øjet skal også have sit. Til at dække disse behov er der fremstillet en række kaffemaskiner, der i høj grad tilgodeser disse behov.
Priserne på disse løsninger er sjældent lave. Kunne det måske friste med en Gran Maestria Silver Platinum Kaffemaskine til lidt mere end kr. 5.000. Så kan du også meget mere end blot lave sort mokka. Udover at fylde en del på dit køkkenbord og være en fryd for øjet, kan du nu lave mocchiato, cappucino og et hav af andre kaffevarianter, som du kan fylde i den kop, som din kaffemaskine har varmet for dig. Her vil der typisk også blive kælet for valget af kaffebønner.
Den billige løsning
I nogle tilfælde er der ikke brug for de store løsninger. Lidt mindre kan i mange tilfælde snildt gøre det.
Elkedlen
I den billige ende finder vi elkedlen og pulverkaffen. For få hundrede kroner kan du få en glimrende elkedel. Det kunne for eksempel være en Philips HD4626/20, som kan klare 1,5 liter vand.
Man kan også få meget dyre elkedler, f.eks. en Alessi elkedel, som koster kr. 1.950,-. Den kan klare 1,5 liter vand. Men så er man nok i høj grad ovre i den æstetiske og smukke løsning. Alessis elkedel er udstillet på en række museer rundt omkring i verden.
Kaffemaskinen
Med den klassiske kaffemaskine, der står i mange danske hjem, får man også en god kop kaffe. En standard kaffemaskine fra Melitta, der kan brygge 8-12 kopper, er til at få for kr. 349,-. Uden at beskylde denne type for at være grimme, så er der også i højere grad tænkt på at holde prisen nede. Hvilket afspejler sig i finish og materialevalg.
Det rette valg
Vi mennesker er, heldigvis forskellige. Derfor er det svært at vælge kaffemaskineløsningen. I stedet bør vi tage udgangspunkt i, hvad vi har brug for/råd til. Der er ingen grund til at bruge et stort beløb på den helt store maskine, når behovet egentlig kun rækker til en elkedel og en god pulverkaffe.