Det var Gertrud Sands store ønske at få et sådan vidunder i julegave i The Julekalender fra 1991, men foodprocessoren har været kendt mange år inden da. Faktisk blev den første foodprocessor opfundet lige efter 2. verdenskrig i 1946.
Hvilke typer findes der?
Umiddelbart er de fleste modeller af foodprocessorer ens, og kan nogenlunde det samme. Dog findes nogle modeller også som 2-i-1 maskiner, hvor der, ud over foodprocessoren, også medfølger en blender på samme maskinfod.
Der vil i denne tekst kun blive taget udgangspunkt i foodprocessorens funktioner, og den ekstra blender vil således ikke blive uddybet yderligere.
Alsidighed er dens mellemnavn
Foodprocessoren er virkelig en kærkommen hjælpende, når der skal slås store folder i køkkenet. Der er ikke den ting, den ikke kan hjælpe dig med.
For en ægte landmandskone som Gertrud Sand, der elsker at lave alt fra bunden, er en foodprocessor det oplagte valg. Nedenfor tages udgangspunkt i noget af det mest basale udstyr, der medfølger til de fleste maskiner. Det er muligt at tilkøbe ekstra udstyr til nogle maskiner, hvis det ikke medfølger - f.eks. citruspressere, minihakkere eller saftpressere.
Brød, kage og andre desserter
Der medfølger dejkrog og piskeris til de fleste foodprocessorer, så ynder du at bager meget brød, kan den hjælpe dig med at ælte dejen, så du kan spare på kræfterne. Rør en luftig kagedej til f.eks. muffins eller pisk nøje udvalgte ingredienser sammen til en lækker mousse. Skal kagerne pyntes, kan du også bruge foodprocessoren til at piske forskellige former for topping eller flødeskum.
Diverse retter, drinks og tilbehør
Dejkrogen kan selvfølgelig også bruges til andet end at miks dej. Du kan f.eks. mose kogte rodfrugter til en lind og cremet kartoffelmos.
Med den s-formede multifunktionskniv er det muligt at hakke og blende flere forskellige råvarer, hvorved du bl.a. kan lave alt lige fra smoothies, milkshakes og andre drinks til lækre supper af kogte rodfrugter og grøntsager. Blend en kraftfuld sovs, salsa, dip og dressing. Der er kun fantasien der sætter grænser for, hvad du kan blande sammen. Brug også knivdelen til at hakke råt kød eller fisk, og røre en dejlig fars med friske krydderurter og løg. Det tager igen tid.
Råkost
De forskellige snitteskiver gør det muligt at hakke, snitte og rive friske grøntsager og frugter til salater, madretter og desserter. Let og ligetil. Så er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at spise de daglige 600 g frugt og grønt.
Nogle maskiner har også en særlige snitteskive til at lave pommes frites.
Ingen sjov uden strøm
Det er jo i sidste ende motoren der driver værket, så den bør vi nok også kigge lidt nærmere på.
Alt efter, hvad du ønsker at bruge din foodprocessor til, kan det godt betale sig at investere i en lidt kraftigere model. Skal du primært bruge den til at udføre tunge opgaver såsom at ælte gærdej eller knuse isterninger, bør motoren være af en hvis kaliber - gerne omkring 500 watt eller mere. Er den derimod primært tiltænkt lettere opgaver som blendning og hakning af grøntsager, eller miks af kagedej eller fars, kan mindre også gøre det.
Variabel hastighed
Juster hastigheden, så den passer til den valgte opgave. De tunge opgaver skal gennemføres ved lav hastighed, og de lettere opgaver med en højere intensitet. Det er selvfølgelig også muligt at bruge pulsfunktionen til de helt lette og hurtige opgaver.
Undgå overophedning
Vær opmærksom på producentens anbefalinger i forholde til brug. Hvor længe må maskinen køre uden pause? Dette er en vigtig faktor i forhold til at passe godt på motoren, så den kan holde i mange år.
Rengøring og vedligeholdelse
Mange dele små skaber en stor opvask, eller hvordan den nu lyder. Maskinen skal jo gøres ren fra gang til gang for at holde hygiejnen i top, men er det virkeligt så slemt?
Det kan virke lidt omfattende at rengøre en foodprocessor, da der er så mange løsdele. Dog tåler mange af dem at komme i opvaskemaskinen, således at du ikke skal bruge alt for meget tid på rengøringen. Læs brugsanvisningen på den enkelte model for at vide præcis hvilke dele, der tåler opvaskemaskine. Det er bl.a. ikke anbefalelsesværdigt at komme knive og andre dele af metal i opvaskemaskinen, da slibemidlet i opvasketabs kan ridse og sløve dem.
Maskindelen kan tørres over med en fugtig klud ved behov.