madmaskiner-omtalt

Hurom slow juicer – Hurom sætter standarden!

Hurom slow juicer_1

Få det bedste ud af alle dine frugter, grøntsager og krydderurter – helt ned til den mindste dråbe.

Juice ‘n squeeze dig til en sundere hverdag med en juicer fra Hurom.

Her har vi samlet alle de gode Hurom slow juicere, og samtidig har vi lavet prissammenligning på dem, så du, hurtigt og nemt, kan få dig et overblik over hvilke der er på markedet i øjeblikket og om de er pengene værd.

 

 

 

Læs også:


Hurom HF2 Premium 2nd generation Slow Juicer

Hurom HF2 Premium 2nd Generation saftpresser Kom ned i omdrejninger og pres en sund og smagfuld juice.

45 omdr./min.

Hurom HF2 Premium presser alle former for frugt og grønt på et forholdsvis lavt niveau – kun 45 omdrejninger pr. minut – men til gengæld med stor styrke mhp. at udvinde selv den mindste lille dråbe.

Det er muligt at presse alle former for frugter, grøntsager og krydderurter med denne Hurom slow juicer.

Nem opsætning

Selvom maskinen ser lidt avanceret ud er det ikke nogen raketvidenskab at komme i gang med at bruge den.

Udvælg de frugter og grøntsager, du ønsker at presse. Vask dem og skær dem evt. i halve, hvis ikke de kan komme igennem påfyldningsrøret. Start maskinen og kom råvarerne i den. Kort tid efter har du den mest smagfulde og sunde juice.

Maskinen sorterer selv de uspiselige dele såsom kerner, kernehuse og skaller fra via en separat hane.

Der medfølger en fin og en grov si til hhv. hårde og bløde råvarer. Med pulp-control kan du justere indholdet af fibre i juicen.

Laver du en større portion, kan du opbevare den overskydende juice i selve juicebeholderen.

Moderne design

Hurom HF2 Premium er flot designet i rustfrit stål og er en maskine, du sagtens kan have stående fremme på køkkenbordet. Juicebeholderen har en kapacitet på 500 ml, så der er rig mulighed for at presse juice til hele familien.

Maskinen er nem at rengøre. Skil den ad. Alle løsdele i plast kan komme i opvaskemaskinen, mens resten bør vaskes op i hånden.

Se hele anmeldelsen af Hurom HF2 Premium 2nd generation slow juicer her

find billigste

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere

Hurom HU-700 2nd generation The Boss Slow Juicer

Hårde eller bløde frugter og grøntsager – det er intet problem.

Stille, men effektiv

Hurom HU-700 kører kun med 45 omdrejninger pr. minut, men den stærke induktionsmotor formår alligevel at presse selv de mindste dråber ud af alle former for frugter, grøntsager og krydderurter til de lækreste juicer.

Brug den fine si til de hårde råvarer og den grove til d bløde af slagsen. Juster indholdet af fibre i den færdige juice vha. pulp-control funktionen.

Maskinen larmer ikke så meget som andre juicerer, da den kører mere stille og bruger sin råstyrke i stedet for centrifugalkraften.

Effektiv med praktisk opbevaring

Ligemeget hvad du byder denne juicer, presser den det med lethed – bladgrønt, bladselleri, citrongræs og andre grøntsager med lange fibre er intet problem.

Skulle du af den ene eller den anden grund komme til at lave for meget juice, kan du let afmontere den 450 ml store kande og gemme den i køleskabet. Der medfølger et lufttæt låg til kanden, således at juicen ikke optager eller afgiver smag i køleskabet.

To farver

Hurom HU-700 kommer i to farver –  sølvgrå (HH-DBE11) eller bordeaux (HH-EBE11). Det er en opretstående juicer, hvilket betyder at den ikke fylder så meget i omfanget. Du kan derfor sagtens have den stående fremme, uden at den kommer til at stå i vejen på køkkenbordet.

Det tager ikke mange øjeblikke at rengøre denne model. Skil den ad og brug evt. den medfølgende børste til at rense filtrene med. De øvrige dele kan komme i opvaskemaskinen.

Se hele anmeldelsen af Hurom 2nd generation The Boss slow juicer her

find billigste

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere

Hurom HU 500 Slow Juicer

Ikke lige så langsom som de andre, men stadig yderst effektiv.

80 omdr./min.

Den sidste Hurom slow juicer kører med lidt højere omdrejninger end de øvrige maskiner i denne tekst – nemlig 80 omdrejninger pr. minut. Det skal dog siges at de fleste andre slow juicere på markedet ligger også på dette niveau og præsterer nogle udmærkede resultater.

Hurom HU 500’s Slow Squeezing System giver dig stadig et 30% bedre udbytte sammenlignet med en almindelig juicer med centrifuge.

Flot design

Slow juiceren er simpelt designet i rustfrit stål og sort plastik med nogle flotte afrundede former. Den fylder ikke meget, og kan sagtens stå fremme på køkkenbordet uden at stå i vejen – det er da også mere indbydende at bruge den, hvis den er let tilgængelig.

Som med de to andre modeller i denne tekst, har denne juicer også både et udtag til affald og et udtag til juice. Det er muligt at justere indholdet af fibre i juicen, og der medfølger to sier – en fin og en grov til hhv. hårde og bløde råvarer.

Juicekanden kan selvfølgelig afmonteres og stilles i køleskabet, hvis der skulle være noget juice til overs fra morgenmåltidet.

Hurtig klargøring

Tid er måske ikke det, du har mest af om morgenen. Heldigvis tager det ikke mange øjeblikke at rengøre denne maskine. Alle aftagelige dele i plastik kan kommes direkte i opvaskemaskinen, men sierne bør vaskes op i hånden, da slibemidlet i opvasketabs kan beskadige dem.

Se hele anmeldelsen af Hurom HU 500 slow juicer her

find billigste

Forhandler Pris Levering Totalpris Læs mere

 

Slow juicer konceptet

Hele konceptet med at anskaffe sig en slow juicer er at få endnu mere ud af dine frugter og grøntsager.

Vitaminer i hobetal

En slow juicer udnytter dine frugter og grøntsager til den sidste lille dråbe, og giver hermed mere juice end juice lavet på en almindelig juicer med centrifuge. Men det er ikke blot mere saft du får ud af en slow juicer. Du får også en sundere juice med endnu flere vitaminer, mineraler og enzymer, da selve juicing processen er er langsommere og derfor  mere skånsom.

En Hurom slow juicer kører med ned til 45 omdrejninger pr. minut. En saftpresser med centrifuge kører gerne med over 1800 omdrejninger pr. minut. Den lave hastighed gør også at slow juicere er yderst støjsvage.

Effektiv, men med måde

Det er muligt at presse nærmest alle former for frugt og grønt, samt krydderurter i en slow juicer. Spinatblade, bladselleri og citrongræs er intet problem. Det eneste du skal tænke på er at være opmærksom på at den ikke stopper til, samt at maskinen generelt ikke må køre i mere end 30 minutter, da systemet så kan blive varm og dermed overbelastet.

Vær opmærksom på at de tre ovenstående modeller skal være samlet helt præcist og korrekt for at maskinerne kan startes. Det er en særligt magnetisk sikkerhedsforanstaltning, der sikrer at børn og distræte, morgentrætte voksne ikke får fingrene i maskinen.

Juice til alle lejligheder

Juice kan ikke bare drikkes om morgenen. Det er faktisk også udmærket at drikke midt på dagen eller hen på aftenen. Vi har fundet tre opskrifter, der følger din døgnrytme.

Win-win for juiceelskere

Der er mange fordele ved at drikke juice. Bl.a. bliver det betydeligt lettere at opfylde kostrådet med 600 g frugt og grønt om dagen, når de 100 g af dem kan erstattes med et glas juice.

Slow juicing giver dig den ultimative form for juice, hvor vitaminer, mineraler og enzymer ikke er blevet ødelagt af for stor varmeudvikling. Samtidig er der stor mulighed for at veksle mellem flere former for frugt og grønt, så det ikke altid er det samme du får. Desuden bliver alle de gode sager optaget meget hurtigere end normalt, da det er flydende kost.

Juice til morgenmad

Morgenmad er for nogen dagens vigtigste måltid, da det skal få os i gang efter en god nats søvn. Denne juice er sød og lækker, men samtidig rig på vitaminer, mineraler og antioxidanter – ting, der er vigtige for en god start på dagen.

Ingredienser:

  • 150 g blåbær
  • 1 æble
  • 1 appelsin
  • 1 dl kærnemælk

Kom alle råvarerne i kanden og pres dem hurtigt og let. Smag evt. til med lidt vaniljesukker.

Juice til frokost

Pep din frokost og dit energiniveau lidt på med denne lækre juice. Drik den også gerne som en god eftermiddagssnack.

Ingredienser:

  • 1 rødbede
  • 150 g grønkål
  • 1 æble
  • ½ granatæble
  • 1-2 cm ingefær
  • 1 dl kærnemælk
  • 1 tsk. olivenolie

Kom det hele i juiceren lidt efter lidt. Server den færdige juice med et par isterninger. Dejlig sundt og frisk med masser af vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Juice til aften

Drik denne lækre juice til aftensmaden eller som en lille snack senere. Den er både sød og sund.

Ingredienser:

  • 100 g rosmarinblade
  • 1 lille håndfuld mynteblade
  • 1 agurk
  • 1 pære
  • 1 dl kærnemælk
  • 1 dl frisk ananas
  • 10 g chiafrø
  • 1 spsk. valnøddeolie
  • ½ lime

Pres alle herlighederne til en skøn juice, der er lækker lige inden sengetid.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.