madmaskiner-omtalt

Sådan vender du tilbage til hverdagen efter ferien

Cocktail på strand

Det er aldrig specielt sjovt at begynde på arbejde eller i skole igen efter en daseferie uden hverdagsbekymringer og gøremål

Himlen er gået fra blå til grå, børnene er blevet mere besværlige, og chefen er i dårligt humør.

Du savner sandstrande, iskaffe, restaurantbesøg og grillmad. Men det behøver faktisk ikke at være så smertefuldt at vende tilbage til hverdagen.

Her er tre gode råd til, hvordan du kan lave en glidende overgang fra ferie til hverdag, og hvordan du bringer lidt feriestemning ind i livet. 

Du savner iskaffen to go 

… eller colaen, mojitoen eller smoothien. Der er noget ekstra luksus ved at drikke en kold drink i en to go kop, som man kun har tid til at bestille, når man er ude at rejse. En arbejdsmorgen smutter man måske ikke lige forbi den lokale kaffebar, men derfor kan man stadig få sin kaffe to go.

Du kan også tage en sund smoothie – inspireret af den fra morgenmadsbuffeten på ferien – med på farten for at spare de ekstra minutter, som betyder så meget en travl morgen. Gør det hele lidt mere eksotisk med personligt designet to go emballage med logoet fra din badmintonklub, dit familienavn eller din arbejdsplads. Kun fantasien sætter grænser!

Du savner sommermaden

… som kartoffelsalat, grillpølser og bruschetta. Men hvem har nogensinde sagt, at dette er forbeholdt sommeren?

Sæt en playliste på med spansk musik, så du er tilbage i Alicante, og begynd så på den paellaopskrift, du altid har ville forsøge dig med, men aldrig kunne finde tid til. Det er ikke mere omfattende end den aftensmad, du alligevel ville lave, så hvorfor ikke prøve noget nyt?

Du kan også forsøge dig med en indendørsgrill, hvis du for eksempel bor i lejlighed og ikke har mulighed for at grille udenfor. Så er der pludselig ikke lang vej til sommerpølser, kartoffelsalat, hvidløgsflute og en velfortjent pilsner efter dagens udfordringer. 

Du savner kvalitetstiden 

… med familien, vennerne, kærester eller måske endda bare dig selv. Det kan være svært at finde tiden i en travl hverdag, men det er vigtigt at koble af i hverdagens stress og jag. Det er meget individuelt, hvad kvalitetstid er, men det kan gøre underværker for livskvaliteten og hverdagen.

Du tænker måske, at du slet ikke har tiden, men læg telefonen fra dig og brug måske bare én offline time om dagen på dig selv eller dine nærmeste. Tag et langt karbad og læs en god bog, gå en tur på stranden med kæresten og ungerne, lav et bål i baghaven eller forsøg at lave jeres egen italienske is, som bare smager lidt bedre, når man selv har lagt kræfter i det.

Hverdagen er ikke kun arbejde, lektier og madpakker, og der er rig mulighed for at gøre det hele lidt mere spændende. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.