Derfor skal du have et modningsskab
Vil du være med helt fremme i bussen, når det handler om udstyr til moderne madlavning, så kan du understrege dette ved at anskaffe dig et modningsskab
Med dit eget modningsskab vil du være i stand til at tilberede dit kød efter de nyeste tendenser i madlavningen. Eller skulle man måske hellere kalde det de originale tilberedningsmetoder, for det er jo i virkeligheden en genopdagelse af tidligere tiders måder at tilberede kød på, der er tale om her.
Hvad er et modningsskab?
I et modningsskab kan du hænge dit nyslagtede kød til langsom modning. Det fås i forskellige varianter, men fælles for dem alle er, at det bruges til det, der kaldes dry aging. Altså tørmodning.
Moderne modning af kød foregår hurtigt, hvorved der tabes den del af modningsprocessen, som forbedrer kødets struktur og smag.
Det kan man opnå ved at hænge kødet i et modningsskab.
I modningsskabet holdes en temperatur på 1 – 3 grader og en luftfugtighed på omkring 80 %. Det er de optimale forhold at lave dry aging af kød, for derved kan kødet holde sig i længere tid, og på grund af den høje luftfugtighed kan det også holde på saften i kødet.
Hvad gør dry aging ved kødet?
Når kødet hænger og modner langsomt, sker der en proces, som gør kødet mere mørt og får en bedre smag.
Specielt hvis du tilbereder dit kød i en sous vide, får du med tørmodnet kød den helt sublime smag og konsistens af dit kød.
Under hængningen fordamper ca. 30 % af saften i kødet, hvilket giver en mere intens og nøddeagtig smag.
Da kødet hænger i henved fire uger, sker der også andre ændringer i kødet, der giver en anderledes lugt- og smagsoplevelse.
Hvorfor have sit eget modningsskab?
Hvis du gerne vil have dit kød til at smage så ægte og mørt som muligt, så kan du med dit eget modningsskab opnå den modningsperiode, som du foretrækker, at dit kvalitetskød skal have.
Du kan være med i hele processen efter, at kødet kommer fra slagteren og til, at du serverer det. Derved kommer du tættere på den ultimative smagsoplevelse, som du ikke kan forvente af kød, der ligger i en køledisk i et supermarked.
Så hvis smag, mørhed og tilberedelsesprocessen betyder noget for dig, så kunne et modningsskab helt sikkert løfte din smagsoplevelse op på et højere niveau.
Lad kødet komme rigtigt til sin ret ved at lade det hænge i et modningsskab i god tid, inden du fortsætter tilberedningen af det. Det fortjener et godt stykke kød.
Vær med i den voksende modkultur, der tager afstand fra den meget industrialiserede håndtering af vores madvarer, som er i vores tid. Der tilstræbes derimod at give råvarerne den fornødne tid til at blive opbevaret og tilberedt på en fornuftig måde – frem for lynhurtigt at blive viklet ind i plastic og sendt ud til forbrugeren.
Mad er ikke bare mad, og kød er ikke bare kød. Du kan være med til at genfinde respekten og glæden ved det velsmagende måltid, der er blevet brugt tid og grundighed på at tilberede.