madmaskiner-omtalt

Sådan finder du den bedste mad på ferien

Lokale madsteder

En stor del af at rejse til udlandet er at smage den lokale mad

Mad har en kæmpestor betydning for enhver kultur, og noget af det første, mange gør, når der skal planlægges en rejse, er at finde ud af, hvad man bare skal smage, mens man er afsted.

De fleste kigger efter disse ting på nettet og i guidebøgerne, og på trods af, at man sagtens kan få nogle gode anbefalinger disse steder, så er det ikke nødvendigvis den bedste måde at gøre det på, hvis man vil have virkelig gode madoplevelser.

Vil du have flere gode råd til rejsen, så kan du se flere rejsetips her.

Undgå turistområderne og støt de lokale spisesteder

Følger man guidebøgerne, ender man med at spise den mad, alle de andre turister også spiser. Det er ikke nødvendigvis dårligt – der er jo trods alt en grund til, at disse steder er blevet så populære – men hvis man virkelig går efter de helt autentiske og unikke smagsoplevelser på rejsen, så bør man holde sig fra turistfælderne.

Det plejer ikke at kræve meget mere end at gå ned ad et par sidegader i stedet for at blive midt i centrum, hvor turisterne typisk holder til. Man bør som udgangspunkt også holde sig fra de store restauranter – især kæderestauranterne – da de små restauranter virker langt mere lokale og autentiske.

Derudover vil priserne på maden ofte være betydeligt lavere, hvis man bevæger sig væk fra de mest turistede områder. Turister har nemlig ofte mange penge sammenlignet med de lokale, og derfor er der skruet godt op for priserne i turistområderne.

De lokale er meget opmærksomme på, at en dansker på ferie gerne betaler dyre domme for god mad. De lokale restauranter, som ikke lever af turisme, skruer sjældent ligeså højt op for priserne, hvorfor maden ofte er både langt billigere og bedre på sådanne steder.

Når det er sagt, så er det dog slet ikke umuligt at finde lækker mad til en rigtig god pris i turistområderne. Man kan sagtens finde nogle af de bedste specialiteter her, men man bør alligevel søge væk fra turistområderne engang i mellem. Ikke nok med at man får de bedste ferieoplevelser, når man kommer tæt på de lokale, så er det også langt federe at støtte de mere afsides og lokale restauranter frem for alle turistfælderne.

Spørg de lokale til råds

Det er nemt at sige, at man skal holde sig fra turistområderne, hvis man vil have den bedst mulige mad, men hvordan finder man så frem til de gode spisesteder? De bedste lokale spisesteder, der som sagt er at foretrække, står ikke i guidebøgerne (ellers ville de ikke være så autentiske), så de er ikke altid helt nemme at finde frem til.

Nettet er altid ens bedste ven i sådanne situationer, for du er med garanti ikke den eneste, der prøver at undgå turisterne; man kan sagtens finde oversigter over gode steder at spise på få minutter. De mest unikke oplevelser får man dog, hvis man spørger de lokale til råds.

De ved alt om området og alt om, hvor man spiser godt, så fra dem skal du nok kunne få nogle råd til god mad, der er langt mere værd end dem, man finder på nettet og i guidebøgerne.

Prioritér maden i rejsebudgettet

Det er ikke en hemmelighed, at mad er en kæmpe post i rejsebudgettet. Alt afhængig af, hvordan man bor, skal der ofte købes hele måltider to til tre gange om dagen oveni alt det løse som is og andre søde sager. Når man er afsted som familie i et par uger, løber det derfor meget hurtigt op.

Ønsker man at få nogle vilde madoplevelser på ferien, så kommer man derfor ikke udenom at regne dette med i budgettet. Maden er i forvejen en stor del af at rejse, så hvis det er noget, man prioriterer ekstra højt, så skal det kunne ses i rejsebudgettet, hvis madpost dermed skal være lidt større end normalt.

Du kan her læse mere om budgetter og privatøkonomi, så du kan lave et godt budget til din næste rejse, så der bliver råd til alt den gode mad.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.