madmaskiner-omtalt

 Hvor stort et køkken har du brug for?

Køkken

Størrelsen på dit køkken afhænger af flere ting bl.a. hvor mange i er, hvor meget i bruger køkkenet, hvad i vil bruge køkkenet til og hvordan i vil bruge det

Er du en mesterkok i køkkenet og elsker at eksperimentere med nye retter og har masser af køkkengrej, så fortjener du et stort køkken med masser af plads til at bevæge dig i og opbevaringsplads.

Hvis du derimod elsker takeaway og aldrig laver mad, så er køkkenet måske, der du hellere vil gå på kompromis og foretrækker i stedet et stort soveværelse, et walk in closet eller et ekstra værelse?

Samtalekøkken

Et samtalekøkken er utroligt moderne for tiden og praktisk til børnefamilier, fordi det giver mulighed for at børnene kan lege rundt køkkenet og spisebordet imens du laver mad.

Køkkenet er blevet et sted, hvor man ikke bare laver mad, men mødes om morgen for at snakke, om eftermiddagen til en snack eller et sted hvor børnene kan sidde og lave lektier eller hygge med deres venner. Derfor er det en god idé at gøre op med sig selv, hvad formålet med køkkenet skal være og hvor meget man vil bruge sit køkken.

Nogle synes det kan være stressende at se sit rodet køkken i mens man har gæster og har tilføjet en lille væg, der skærmer for noget af køkkenet fra sit spisebord. Det skal man gøre op med sig selv, når man flytter ind i en ny lejebolig.

Rent og ryddeligt køkken

I små køkkener er det vigtigt, at man holder det både rent og ryddeligt ellers mister man nemt kontrollen over køkkenet og så bliver det mere en belastning at gå der ud end nydelse. Sørg derfor altid at udnytte pladsen på den bedst mulige måde og find diverse opbevaringstips på nettet.

Det er også vigtigt at holde det rent, da man meget nemt ser, hvor beskidt et lille køkken er. Et lille køkken er dog meget nemmere at holde rent og ryddeligt end et stort køkken.

I store køkkener har man mulighed for at gå amok i diverse køkkenartikler og maskiner, men her er det også vigtigt, at man holder det organiseret, så man ved hvor ting ligger og ikke skal bruge tid på at finde den ene ting man mangler.

Det skal også holdes ryddeligt, så ikke man skal rydde hele køkkenet op, før man går i gang med madlavningen.

Rengøringen i store køkkener kan være mere omfattende end små køkkener, da der er flere kanter og overflader som skal gøres rent. Finder du en god rutine, så er dette intet problem!

Hvad er vigtigt for dig, at et køkken indeholder?

Mange nægter at gå på kompromis med en vaskemaskine og mener, at den er uundværlig i et køkken. Nogle køkkener er desværre for små til at have vaskemaskine og derfor skal du finde ud af om, det er noget du kunne tænke dig i din nye lejebolig.

Har du brug for en ovn og mikroovn eller er en kombiovn nok? Det er vigtigt at sætte sig godt ind i, hvad ens køkken indeholder før man takker ja til den nye lejebolig.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.