Spring til indhold

Reklame: Knapperne "Til butik" er reklamelinks. Køber du via dem, får MadMaskiner provision fra butikken. Det koster dig ikke ekstra.

Gasbrænder til madlavning

Kendt for Crème Brulée
En gasbrænder er vel sagtens også bedst kendt som det afgørende værktøj i forhold til at danne den sprøde, knasende skorpe på en skøn Crème Brulée.

Dette er en vidunderlig dessert som sagtens kunne spille en større rolle på de danske dessertborde. Dette alene vil derfor være en god grund til at ønske sig en gasbrænder.

Mange kandidater til den sprøde skorpe

Der er dog mange flere muligheder med en gasbrænder til madlavning, end man umiddelbart skulle tro. Denne sprøde skorpe, som den kan danne på en Crème Brulée, kan den jo også skabe på en masse andre ting.

Derfor er det også muligt at kunne servere en bøf med den helt rette sprøde kant, selv når der ligger sne på grillen i haven. Eller hvad med en lækker tomat, eller et stort stykke mozzarella-ost, som får den brændte skorpe og derfor giver en hel anden oplevelse?

Læs også:

Sievert Powerjet gasbrænder

Sievert Powerjet gasbrænder med Ultragas Den første gasbrænder er Powerjet fra svenske Sievert, og som navnet indikerer, får du fuld kraft med denne model

Powerjet er et håndtag, som skrues direkte på en gaspatron, og i sættet følger en patron Ultragas med 210 g gas.

Brænderen er en cyklonbrænder i rustfrit stål med en effekt på 2,2 kW, og den kan skiftes ud med andre brændere fra Powerjet-serien.

Tænd med et tryk

Flammen tændes med piezotænding, når du trykker på udløseren, og går ud, når du slipper den. Udløseren kan også låses, så den bliver ved med at brænde.

Med reguleringsknappen justerer du, hvor stor flammen skal være, og en indbygget regulator gør, at du også kan bruge den på hovedet.

Sievert nævner madlavning blandt anvendelserne, så den kan bruges til alt lige fra den perfekte Crème Brulée til en bøf med sprødstegt skorpe. Efter brug skal den skrues af patronen igen.

Ingen af vores forhandlere har Sievert Powerjet gasbrænder med Ultragas på lager lige nu.

Rösle gasbrænder

Rösle gasbrænder i rustfrit stål Den næste model er fra tyske Rösle og er en solid gasbrænder i rustfrit stål

Rösle har lavet den til desserter som Crème Brûlée, men den kan også bruges til grøntsager og kød.

Flammen reguleres med et drejehjul, og ifølge Rösle kan den nå op til 1300 °C.

Står sikkert på bordet

Foden er lavet, så brænderen ikke vælter, når du stiller den fra dig, og der er en børnesikret sikkerhedskontakt.

Skal du bruge den i længere tid, har den en indstilling til konstant brug i op til 60 minutter.

Den fyldes op med almindelig lightergas og er lavet af rustfrit stål 18/10. Den tåler ikke opvaskemaskine.

ForhandlerPris
HvidevareShoppen 399 kr. Til butik
KaiBerntsen 450 kr. Til butik

Priser hentet 17. oktober 2026.

Blomsterbergs gasbrænder

Blomsterbergs gasbrænder i farven latte Den sidste gasbrænder, som vi her har udvalgt og vil se nærmere på, kommer fra Blomsterbergs og er i farven latte

Ifølge Blomsterbergs er den til dig, der gerne vil karamellisere, flambere eller smelte på få sekunder.

Det kan være sukkeret, der skal blive sprødt, osten, der skal smelte, eller marengsen, der skal have farve - direkte på tallerkenen eller i formen.

Elektronisk tænding

Gasbrænderen tænder elektronisk, flammen kan justeres, og den kan bruges fra alle vinkler.

Den er 16 cm høj, lavet af aluminium og plast og fyldes op med almindelig lightergas.

ForhandlerPris
KitchenOne 299 kr. Til butik

Priser hentet 17. oktober 2026.

Hvilken er bedst?

Alle tre gasbrændere kan give en Crème Brulée den sprøde skorpe, og det er derfor svært at udpege, hvilken der er bedst. Den største forskel er gassen: Rösle og Blomsterbergs fyldes op med lightergas, mens Sievert Powerjet skrues direkte på en gaspatron.

Alligevel synes vi, at den første model, Sievert Powerjet, er en smule bedre end de andre, fordi den tænder og slukker med udløseren, kører på en patron med 210 g gas og har en cyklonbrænder på 2,2 kW, der kan skiftes ud med andre brændere.

Når det er sagt, vil det nok være klogest at lade dit eget valg afhænge af din smag, altså hvilket design du bedst kan lide, og hvordan du synes den er at holde om, samt hvad den koster.

Vi håber dog at denne guide har hjulpet med til at åbne øjnene for de forskellige gasbrændere der er på markedet og ikke mindst hvad man kan bruge dem til.

Lav gourmetmad med en gasbrænder til madlavning

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at vi danskere godt kan lide god mad. Vi er faktisk også begyndt at interessere os for, hvordan man laver det.

Faktisk er der gået folkesport i at kunne frembringe de bedste bøffer på grillen, de smukkeste kager og de sundeste smoothies.

Danmark er blevet kendt i hele verden for sine dygtige kokke og restauranter som Noma.

Hvem vil ikke gerne være stjernekok og krediteres for et godt måltid mad?

Og gerne uden at skulle arbejde helt så meget for det, som kokkene på en gourmetrestaurant gør. Heldigvis er det ikke så svært at skabe nogle gode gourmetoplevelser hjemme i køkkenet.

Få kender til mulighederne med en gasbrænder til madlavning

Her ligger der nemlig en velbevaret hemmelighed, som vi her har tænkt os afsløre.

Måske troede du, at grillsæsonen kun varede fra maj til september og at Crème Brulée kun var noget, man kunne bestille på fine franske restauranter?

Det kan godt være, at det har været sådan længe, men det er kun fordi at et fåtal har opdaget mulighederne med en gasbrænder til madlavning i køkkenet.

”Men er det ikke sådan noget svært farligt noget med ild og sådan”, tænker du måske. Og ganske rigtigt har du helt ret i at der er en flamme, men enhver kan lære at bruge en gasbrænder. Læs brugsanvisningen, og peg altid flammen væk fra dig selv.

Det er nemt og du vil kunne skabe resultater, der ser svært opnåede ud.

Den perfekte Crème Brulée

Hvis du vælger at investere i gasbrænder, skal du helt sikkert forsøge dig med en Crème Brulée.

Øvelse vil gøre mester, men vi giver dig her en god beskrivelse af, hvordan du nemt kan komme i gang med at tilberede en helt uovertruffen dessert.

Det er i virkeligheden en ret nem dessert at lave. Kunsten er at skabe den perfekte skorpe – men hvem ved, måske er du så dygtig at du rammer den i første hug.

Fremgangsmåde

Du skal bruge følgende ingredienser: Fløde, mælk, korn fra en vaniljestang, sukker, æg og rørsukker.

Bland sukkeret (på nær to skefulde) med vaniljekornene. Derefter bringes fløde, mælk, sukker og vaniljekorn langsomt i kog i en gryde – husk at røre rundt imens.

Når blandingen koger, fjernes den med det samme fra varmen og køles ned til ca. 50 grader. Nu blandes æggene i og røres godt ud. Det hele hældes i små forme.

Brænd også inden bagning

Allerede nu kan du med fordel bruge din gasbrænder til at fjerne de små lufthuller, som måtte være på overfladen af Crème Bruléen.

Dette vil hjælpe dig med at få en flot karamelliseret overflade, når du senere skal brænde overfladen igen.

Vandbad og så på køl

Skålene skal nu i vandbad og de stilles derfor i et fad, som fyldes med kogt vand op til samme niveau, som Crème Bruléen.

Stil derefter fadet i en 160 grader varm ovn (almindelig ovn) og bag dem her i cirka 30 minutter. Konsistensen skal stadig blævre, når du tager dem ud af ovnen.

Hver lille skål skal dækkes med plastfilm, så der ikke dannes kondensvand, og herefter stilles skålene i køleskab i 4 timer.

Sigt efter kanterne, når du brænder

Inden servering tager du skålene ud af køleskabet og putter sukker på toppen. Sørg for at fordele sukkeret godt. Og så er det frem med din gasbrænder igen.

Det kan være en god idé at gå efter kanterne på formene, for midten af desserten vil nærmest automatisk blive brændt. Og du vil ikke have dem for brændt!

Herefter gælder det bare om at få dem ind til gæsterne, som med glæde nu kan stikke skeen ned i en sprød, knasende og virkelig skøn dessert.

Nye variationer over en klassisk dessert

Hvis du har prøvet den klassiske version af Crème Brulée nogle gange og gerne vil øve dig på noget nyt, findes der utrolig mange variationer over denne lækre dessert.

Prøv for eksempel at putte lidt frugt ned i cremen, det kan være rabarber eller måske jordbær.

Frugten vil give et fantastisk lækkert modspil til den søde karamel og æggemasse og vil samtidig fungere som en lille overraskelse, for den der spiser den.

God appetit

Ingen kommentarer endnu

      Indlæser …