Food truck til festen
Har du fået til opgave at arrangere årets firmajulefrokost, eller skal du holde en fest for familie og venner? Måske har du lyst til at prøve noget andet, end det du plejer?
Det kan godt blive temmelig ensformigt med en traditionel julemenu for 20. gang i træk eller den der ellers udemærkede tag-selv-bordsmenu, som du plejer at ty til, når der skal fejres en begivenhed i familien.
Du kan for eksempel være med på noderne og bestille en food truck.
Hvis du er blevet nysgerrig på, hvad det er, så læs med her.
Hvad er en food truck?
En food truck er det sidste nye indenfor streetfood. Konceptet er, at en lille lastbil eller en stor varevogn får installeret et køkken og på den måde bliver et lille mobilt serveringssted. Det giver dig mulighed for at få alskens lækkerier lavet lige ved din dør, i haven eller i virksomhedens lagerhal mv.
Det betyder, at du ikke behøver at nøjes med de traditionelle madtilbud, når der skal holdes fest, hvad enten det er i virksomheden eller i festlokalet eller der hjemme. Food trucks har ganske enkelt udvidet dine kulinariske muligheder.
Hvor kommer de fra?
Konceptet med food trucks stammer fra markeder rundt om i verden, hvor gadekøkkenet er en integreret del af gadebilledet og har været det meget længe.
Hvis man besøger markeder i Asien, Sydamerika, Afrika mm. vil man støde på små madsteder, der på stedet står og tilbereder retter af friske råvarer, som man kan købe og måske sidde og spise på et par vakkelvorne stole ved et lige så vakkelvornt bord eller tage med sig og spise gående.
Ofte er maden rigtig god og et eksempel på gode lokale og nationale retter, der er gået videre fra generation til generation.
Den food truckbølge, der har ramt Danmark for alvor indenfor de sidste par år, kommer fra USA, hvor den har været en del af udbuddet i nogle år nu. Den kommer i kølvandet på den street food trend, der ligeledes er eksploderet her hjemme i de sidste 3-4 år.
Madkoncepter
Når du vælger at bruge en food truck, åbner der sig en verden af muligheder. Der er både food trucks, der serverer eksotiske retter fra Asien, Sydamerika og Mellemøsten og, der er nogle som har specialiseret sig i for eksempel de danske juleklassikere til tider med et tvist, der gør dem overraskende og derfor tilføjer et ekstra kulinarisk pift til madoplevelsen.
Der er naturligvis også food trucks, der tilbyder lækre klassikere fra vesten så som fish’n’chips, traditionelle amerikanske burgere, italiensk pizza og spanske tapas mm.
Læs eventuelt mere om madkoncepter hos TastyTown her
Gode råvarer
Man kan jo med rette sige, at vi i Danmark har haft food truck i mange mange år i form af den velkendte pølsevogn, man kan støde på rundt omkring i det danske gadebillede.
Til forskel fra pølser med brød i forskellige variationer er den nye street food præget af gode råvarer og veltillavede retter.
Enten er det traditionelle retter fra hele verden, der tilbydes og ofte tilberedes de af mennesker, der stammer fra det pågældende land. Eller også er det variationer over velkendte klassiske retter eller fast food i en lækrere og mere veltillavet variant.
Skab uformel hygge
Når du bestiller en food truck, får du altså et lille køkken, der er specialiseret i en bestemt type mad, lige til døren. Det betyder, at dine gæster eller kolleger undervejs i arrangementet kan hente lækker mad ved bilen.
Det giver en helt anden afslappet og uhøjtidelig stemning og får gæsterne til at blande sig og snakke sammen gennem hele festen. Man er ikke bundet til stolen og tvunget til at snakke med de 3-4 mennesker i nærheden.
Her kan man mingle og hyggesnakke med alle de andre gæster, mens man venter på sin bestilling.