madmaskiner-omtalt

Stavblender

Stavblenderen bliver hurtigt din ven til mindre hakke- og blendeopgaver i forbindelse med madlavningen. Den fås i mange forskellige designs og med større eller mindre tilbehørsprogrammer. Find ud af mere om de mange forskellige modeller på markedet og find den forhandler, der sælger din yndlingsmodel billigst netop nu.

 

Stavblenderen er sådan en form for motoriseret køkken-schweitzerkniv, der kan bruges til alt lige fra at hakke grøntsager og krydderurter til at purere en sovs eller grød eller til at piske en hurtig gang flødeskum eller æggehvider – hvis du altså har købt en af de stavblendere, du kan få et piskeris til. Nem at tage frem, nem at bruge, nem at rengøre og lægge væk igen.

Stavblender test

Stavblenderen er smart, fordi den er utrolig alsidig i brug og kan udføre de fleste opgaver direkte i diverse gryder, potter og pander. Desuden er den let at rengøre og fylder ikke særligt meget, hvilket gør den nem at pakke væk i et skab eller i en skuffe - også i de mindre køkkener.

Hvilke typer findes der?

Der er ikke den store forskel på de forskellige mærker af stavblendere ud over design og råstyrke. Dog er nogle stavblendere mere alsidige i brug end andre, da de sælges med en masse ekstra udstyr, såsom ballonpiskeris, minihakkere, blenderfødder med forskellige længder og et udvidet antal af blenderhoveder.

Hvad kan den så?

En stavblender kan blive din nye bedste personlige assistent i køkkenet, da den faktisk kan bruges til en del forskellige opgaver. Prøv dig frem.

Alt efter hvilken model du har købt, og hvor meget ekstra udstyr du har til den, kan stavblenderen hjælpe dig med at udføre forskellige arbejdsopgaver. Her uddybes alle mulighederne - der fortælles også om ekstraudstyret.

Standardudstyret

Det helt basale udstyr til alle stavblendere består i en almindelig blenderfod, hvor der er monteret et multifunktions blenderhoved. Ved nogle maskiner medfølger der også andre typer blenderhoveder, samt en mikserkande. Blenderhovederne er som regel dækket af et lille skjold, der sidder sammen med blenderfoden. Dette sikrer at der ikke komme alt for mange sprøjt og stænk fra knivene under brug.

  • Blenderfoden: De fleste stavblendere har en standard længde blenderfod, men der findes også modeller, hvor den enten er ekstra lang, eller hvor der medfølger blenderfødder i flere forskellige længder. Nogle modeller har også en har også en bredere stænkskærm en andre. Disse er særligt gode til at mikse sovser og andre ting i store skåle eller pander.
  • Multifunktionskniv: Hak alt lige fra friske til kogte rodfrugter, grøntsager og frugter til lækker puré, salsa, guacamole, dressing, humus, sovs, pesto, suppe osv. Der er i nogle tilfælde også muligt at bruge denne kniv til at hakke kød med.
  • Mikserkande: Praktisk høj kande. Optimal, når der skal laves smoothie eller andre ting, der kan svine lidt. Den dybe kande sikrer der der ikke kommer stænk ud på bord og vægge. Der medfølger to mikserkander til nogle maskiner, således at du kan mikse flere ting på uden at skulle vaske kanden op i mellemtiden.

 

Andre blenderhoveder

Der findes flere forskellige typer blenderhoveder. Nedenfor er nævnt to af typerne. Overvej og undersøg, hvilke egenskaber du særligt har brug for, inden du køb af ny stavblender.

  • Røre/piskeskive: En smart skive, der kan bl.a. kan bruges til at piske mælkeskum til din kaffe på blot 30 sek. Pisk æggehvider eller fløde til kagen.
  • Isknuser: Et specielt udviklet blenderhoveder med lange, savtakkede blade, der er særligt designet til at knuse is og frosne bær. Længden på bladene gør, at de bedre kan få fat på de hårde ingredienser.

 

Ekstraudstyr

Ved nogle stavblendere medfølger nedenstående udstyr, mens det kan tilkøbes til andre modeller.

  • Ballonpiskeris: Det er ikke alle ting, der er lige sjove at piske sammen ved håndkraft. Spar på kræfterne og lad stavblenderen klare ærterne. Stavblendere med dobbelt piskeris er at foretrække, hvis ingredienserne skal mikses optimalt.
  • Minihakker: Hak bl.a. nødder, friske krydderurter, fersk kød osv. Brug den til at lave pesto, guacamole, dressing eller andre former for tilbehør. Hak parmesanost til maden på blot 20 sek. Kaffebønner og krydderier kværnes på blot 20-50 sek. I nogle tilfælde medfølger der et låg til minihakkeren, således at den efterfølgende kan bruges opbevaringsbeholder.

 

Tidsperspektiver

Det tager virkeligt ingen tid at lave lækker mad med en stavblender. Nedenstående oversigt giver dig en antydning af, hvor tidssparende den virkelig er.

  • Humus: 01:30 min.
  • 1 liter sovs: 00:40 min.
  • Isterninger: 00:30 min.
  • Kartoffelmos: 00:20 min.
  • Pizzatopping: 00:30 min.
  • Guacamole: 00:50 min.
  • Flødeskum: 00:10 min.

 

Det er hårdt arbejde

Alt efter, hvad du skal bruge din kommende stavblender til, bør motoren kunne yde på et højere eller mindre niveau.

 

Tænker du primært at bruge stavblenderen som en hjælpende hånd til almindelige hverdagsopgaver i køkkenet, såsom at blende suppe, lave dressing og andre lette opgaver, behøver motoren ikke at kunne yde så høj en effekt. Er du derimod en stor tilhænger af alle former for kolde drinks med mange frosne bær og isterninger, kan det godt at købe en maskine med en lidt kraftigere motor.

Pas godt på motoren

Mange stavblendere har to eller flere hastigheder - nogle har også en trinløs hastighedsjustering. Dette er lavet mhp. at beskytte motoren under brug. Ved de tunge opgaver, bør motoren således køre med mindre omdrejninger end, hvis det er en let opgave.

Rengøring og vedligeholdelse

- En nødvendighed når du har med madlavning at gøre!

 

Det er ikke at foretrække at rengøre knive og andre dele af stål i opvaskemaskinen, da slibemidlet i opvasketabs kan både ridse og beskadige disse dele. Rengør dem med varmt vand og mildt opvaskemiddel. Plastikdelene kan dog godt komme i opvaskemaskinen.
Grebet, eller motordelen om man vil, og ledningen kan tørres over med en klud opvredet i sæbevand ved behov.

 

Nogle producenter - f.eks. producenten af Bamix stavblendere - anbefaler at du drypper lidt syrefri olie i aksen ca. hver 2. måned mhp. at forlænge levetiden på maskinen.