madmaskiner-omtalt

To lækre grøntsager fra stranden

Strandarve

Når man går tur langs de danske strande – eller som jeg ofte snorkler og undervandsjager langs kysten, så er det de færreste der tænker på at stranden i sig selv er et sted man kan samle spiselige palter og urter

Det er først gået op for mig på det seneste at stranden ofte er et godt sted at plukke spiselige planter. Ofte har netop strandens planter meget kraftig smag.

Der kan selvfølgelig være en smule sand på planterne, men det er ikke man ikke kan skylle af i en håndvask på samme måde som man vasker jord af gulerødder og kartofler.

Jeg vil starte med anbefale to planter der er gode til begyndere.

Strandkål og strandarve

Strandkål er en stor blågrøn kålplante der gerne vokser lidt mere afsides steder hvor der ikke færdes så mange mennesker (måske fordi de plukker den?). Den er umulig at forveksle med andre planter og står gerne på oppe i den allerførste bevoksning fra vandet.

Dens blade er store og klassisk kålagtige og smagen er frisk, men i løbet af sæsonen tiltager den i bitterhed hvorfor jeg selv synes den er bedst til og med juli måned.

Strandarve er en lille sød plante der vokser i store områder i sandet mellem sandet og marehalmen. Den er knaldgrøn og har en umiskendelig smag af agurk og en anelse salt. Den har også en svag bitter eftersmag, men ikke noget en god olie-eddike-honning dressing ikke kan matche.

Med mine døtre har jeg plukket spandefulde af denne sukkulente strandurt og ofte kombinerer vi strandkål (i tynde strimler) med strandarve i små stykker i en strandsalat der går godt med brombær eller andre vilde sødere smagsgivere.

Hvis man alligevel er ude med fiskestangen eller har taget sin våddragt og harpun for at fange fisk eller muslinger så giver det god mening at kigge sig godt for når man alligevel går forbi stranden, måske kan man samle sig en helt måltid.

God fornøjelse!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.