madmaskiner-omtalt

Nem mad til din næste rejse

Hjemmelavet wraps

At rejse er at leve – men man lever nu i bedste velgående med god mad også

Hvis du snart skal ud at rejse, har du helt sikkert overvejet maden. Er der lækre restauranter tæt på? Har jeg adgang til et køkken? Hvad med et supermarked i gåafstand?

Der er ikke altid mulighed for at kokkerere de helt store middage udenlands – og mange har slet ikke lyst til at bruge meget tid i køkkenet, når de rejser.

Skal du snart ud at rejse, og har du maden i tankerne, skal du læse med lige her. Vi giver dig nemlig gode råd til, hvordan du sørger for nem mad på rejsen.

Bilferien – gode håndmadder til alle

Bilferier betyder, at det er tid til at køre langt. Sørger du ikke for at medbringe mad til bilturen, bliver det hurtigt en dyr omgang. At købe mad på tankstationer og restauranter langs motorvejen lyder umiddelbart lækkert – men pengene render hurtigt op.

I stedet skal du sørge for at ordne madpakker uden meget griseri. Wraps, sandwiches, tortillas, boller, rispapir og deller med dip er alt sammen super godt at spise i en bil. Fyld det med dit yndlingsfyld såsom rygeost, hakket oksekød, rucola, majs, avokado, kylling, grønt, oksefilet, løg, peberfrugt, oliven, smøreost, gulerødder og kål er blot et udpluk af de ting, du kan putte i maden.

Ferien med lejlighed og dertilhørende køkken

Bor du i en ferielejlighed med dertilhørende køkken, har du typisk ikke meget køkkenplads eller køkkengrej at gøre godt med. Derfor gælder det om at lave simple madretter. Du kan for eksempel lave madpandekager med smagfuldt fyld, pita med frisk salat og grøntsager eller spaghetti bolognese.

Udover at være simple retter, som er nemme at lave, er det ligeledes billige retter. Det betyder, at flere penge kan bruges på aktiviteter i ferien.

Backpackerferien – frysetørret mad

Hvis du er på en backpackerferie, er køkkener noget, der hører til sjældenhederne. Restauranter og supermarkeder er ligeledes noget, du skal kigge langt efter. Men frygt ej – der findes frysetørret mad som din redning.

Frysetørret mad er helt normale madretter, der bliver frosset ned. 98 procent af vandindholdet bliver fjernet, hvilket både hæmmer enzymer og mikroorganismer samt reducerer fylde og vægt. Frysetørret mad er derfor nemt at medbringe, holder i lang tid – men er også fuld af næring og smag.

Der findes et væld af forskellige typer frysetørret mad, og du kan se en frysetørret madoversigt her.

Ferier til søs – hav spiseklar mad med

Holdes ferien til søs, kræver det ligeledes, at du medbringer spiseklar mad. Dette kan igen være gennem frysetørret mad, men der findes også mange andre former for spiseklar mad. Sørg for at medbringe mad nok til hele turen, i tilfælde af at det bliver en hård sejltur.

Løber I tør for mad på tidspunkter, hvor vejret ikke tillader jer at lægge jer til kejs, kan det hurtigt gå hen og blive en halvfarlig affære. Husk derudover også at medbringe vand til hele turen, så I også har noget at drikke ved hårde sejladser.

God sejlermad er blandt andet pasta med kødsovs, hårdkogte æg, skipperlabskovs og cuvette.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.