madmaskiner-omtalt

Gode råd til hvordan du kan fryse din mad

Mad der kan fryses ned

Det er af afgørende betydning, at du sørger for at fryse din mad på en korrekt måde, da du ellers risikerer at ødelægge den

Det er dog langt fra alle, der er klar over, hvordan man bedst muligt fryser sin mad ned, uden det forringer kvaliteten. Dog er der en række gode råd, du med fordel kan følge, så grøntsagerne forbliver lækre og smagfulde, og kødet forbliver saftigt.

Læs med her i artiklen, hvor du vil blive præsenteret for nogle gode tips til, hvordan du på en hurtig og effektiv måde kan fryse din mad ned, så den bevarer den gode smag og kvalitet.

Fordel madvarerne i din fryser og fordel kødet i mindre portioner

Når du skal fryse din mad ned, er det først og fremmest en god idé at fordele madvarerne i din fryser. På den måde kan de nemlig meget hurtigere blive dybfrosne, og såfremt du skal fryse flere elementer ned på samme tid, bør du placere dem i hver sin skuffe.

Ydermere bør du være særligt opmærksom, såfremt du skal nedfryse hakket kød. Når der er tale om en stor mængde samlet kød, er det en udfordring for enhver fryser, ligegyldigt hvor høj en kapacitet den har. Derfor bør du i stedet fordele kødet i nogle mindre portioner, da du dermed nemmere kan fryse det ned.

Sørg for at pakke maden tæt i vakuumposer

Hvis du skal fryse madvarer, er det ligeledes vigtigt, at du sørger for at pakke maden meget tæt. Det forringer nemlig madens kvalitet, såfremt du vælger at pakke det i emballage, der har alt for meget luft.

Derfor bør du i stedet vælge løsninger, der har mindst mulig luft, da det giver en lavere risiko for, at produktet ilter eller får rimfrostskader.

I forbindelse med dette bør du altid anvende poser i stedet for bokse, og vakuumposer er eksempelvis et rigtig godt valg, særligt hvis der er tale om kød. Skal du desuden fryse mad ned i en længere tidsperiode, kan det være fordelagtigt for dig at pakke det i isolerende materiale som madpapir eller en papirspose for til sidst at tage en frysepose udenom.

LÆS OGSÅ: Vakuumpakker test

Opnå et mere effektivt resultat med en afrimet fryser

Når mad skal fryses ned, er det naturligvis vigtigt, at din fryser er afrimet, da du på den måde opnår et mere effektivt resultat. Såfremt fryseren er fyldt af is op og ned af siderne, er det højst sandsynligt et tegn på, at den trænger til at blive afrimet.

Det er desuden noget, der giver dig mere plads, hvorfor det bestemt er værd at gøre. Hvad mange ikke er klar over er, at en fryser desuden har en indfrysningsfunktion, og denne er særligt anvendeligt, såfremt du skal have frosset store mængder af mad ned.

Det er i forbindelse med dette vigtigt, at du sørger for at tænde for denne funktion i god tid, og du kan i din instruktionsbog til fryseren læse meget mere om dette.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.