madmaskiner-omtalt

Fem grøntsager og rodfrugter der booster din sundhed

Grøntsager

Et nyt år står for døren, og januar er for mange lig med sundere vaner og mere motion. Rigtig mange har et ønske om at få indført flere grøntsager i deres kost. En nem og velsmagende måde at lykkes med det på er at drikke grøntsager

Ved at komme dem i juiceren får du et ordentlig vitamintilskud, som svarer til, at du skal gnaske dig igennem mange, mange grøntsager. Vi har herunder oplistet fem grøntsager, som med sikkerhed vil give din sundhed et ordentlig spark bagi!

Mangler du en juicer, kan du lige nu få en rabatkode til Skousen ved at klikke på linket.

Se også:

Ingefær

Ingefær har i flere hundrede år været kendt for sine antiinflammatoriske egenskaber. Oversat til almindeligt dansk betyder det, at ingefær er rigtig god til at dræbe betændelsestilstande i kroppen. Ved at inkorporere ingefær i kosten kan man lindre smerter i for eksempel led.

Derudover er ingefær også kendt for at styrke immunforsvaret, og den er proppet med A-, B-, C-, og E-vitamin – vitaminer der alle sammen er med til at forbedre din sundhed.

Gurkemeje

Gurkemeje er lige nu på alles læber. Krydderiet, der i mange år blev brugt til at farve fødselsdagsboller gule, har i den grad fået sin anden ungdom det seneste år. Lige som ingefær har man fået øjnene op for gurkemejes helbredende egenskaber.

Derudover har forskning vist, at hvis man indtager små mængder af gurkemeje over længere tid, vil man nedsætte risiko for at få hjertekarsygdomme samt hjernesygdomme. Samtidig er det også påvist, at gurkemeje forbedrer hjernefunktionen hos de, der bruger det i deres daglige kost.

Rødbede

Mange forbinder rødbede med noget, der hører til oven på en leverpostejmad. Men den røde grøntsag kan også gøre gavn mange andre steder end i madpakken. Rødbeden er blandt andet rig på jern, som er et livsvigtigt stof for kroppen.

Derudover indeholder den rigtig mange fibre, som er med til at give dig en mæthedsfornemmelse. Og så er den ikke mindst med til at give din juice en flot, pink og rød farve.

Broccoli

Den sjove, lille grøntsag er noget af en vitaminbombe. Faktisk indeholder broccolien tyve gange så mange C-vitaminer som en almindelig appelsin. Derudover indeholder broccoli også stoffet riboflavin, som fungerer som en naturlig antioxidant. Fordelene ved at komme broccoli i juiceren står altså i kø.

Hvis ikke man er vant til juice bestående udelukkende af grøntsager, kan smagen af broccoli være lidt for meget for nogle. Man kan nedtone den en smule ved at tilsætte et æble eller en appelsin for at få en friskere smag.

Spinat

Har man bare set en enkelt episode af tegnefilmen Skipperskræk, ved man, at spinat er med til at opbygge mullerne. Det skyldes blandt andet, at de grønne blade har et højt indhold af jern.

Desuden indeholder spinat rigtig meget calcium, som er med til at styrke knoglerne i kroppen, og mineralet er de seneste år blevet kendt for sine evner til at forebygge kraft. Så næste gang juiceren spinder, gør du rigtig klogt i at smide en håndfuld spinat ned i kværnen, og du skal ikke være bleg for at bruge det fra frost, det er akkurat lige så godt som frisk spinat.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.