madmaskiner-omtalt

Få fantastiske gastronomiske oplevelser

Gastronomi

Mad er noget af det vigtigste for at få vores hverdag til at fungere optimalt. Mad holder os sunde og raske, men der skal også være mulighed for lidt selvforkælelse engang imellem

Dét kan nemlig også være sundt, hvis man da ellers holder det usunde i begrænsede mængder.

Når man gerne vil tilberede sin mad på en måde, som er lidt ud over det sædvanlige, så kan køkkenmaskiner være et godt supplement til de klassiske gryder og pander.

Det kan give dig rig mulighed for at prøve noget nyt, både hvad angår ingredienserne, men også hvad angår tilberedningsmetoderne.

Brug nye ingredienser og kombinationer

Når man gerne vil eksperimentere med maden, handler det om at turde prøve noget nyt. I supermarkedets grøntafdeling er der sikkert en grøntsag eller to, som du aldrig har puttet ned i kurven. Det kan være, fordi de ser lidt specielle ud, og fordi du aldrig har prøvet at tilberede dem før.

Du kan starte med at søge inspiration på nettet og derfra begynde at inkorporere de nye ingredienser i retter, som du allerede kender. Når du efterhånden føler dig mere tryg ved de nye ingredienser, så kan du eksperimentere lidt med tilberedningen.

Det behøver ikke altid at være store skridt, du tager. Du kan sagtens tage de ingredienser, du er rigtig glad for at bruge på én måde, og prøve at tilberede dem på en helt ny måde. Særligt hvis du er ved at køre død i dampet broccoli, kan det være spændende at prøve at tilberede det på nye måder.

Du kan eksempelvis vende broccolien i olie og krydderier og bage den i ovnen. På den måde får du både ny smag og tekstur. Der skal slet ikke så meget til.

Hvordan kan man ellers eksperimentere?

Køkkenmaskinerne er en rigtig fed måde at eksperimentere på. Du kan vælge at købe en ny køkkenmaskine et par gange om året for at prøve nogle nye metoder.

Det kan være både sjovt og lærerigt. Men hvis du ikke selv føler dig kreativ i køkkenet, eller måske ikke føler dig tryg nok til at eksperimentere med maden, når du får mange gæster, så kan du også overveje at bestille god mad udefra.

Kokkene hos catering-firmaerne har ofte en særlig evne til at lave mad, som er nede på jorden, så alle kan følge med, men alligevel skabe nogle nye kombinationer. De gør også noget ud af netop at bruge de råvarer, som vi andre måske ville tøve med at lægge ned i indkøbskurven. Derfor er det en rigtig god mulighed for at prøve noget nyt og samle lidt inspiration.

Du kan naturligvis også samle inspiration i opskrifter. Selvom det meste foregår på nettet nu, og der er masser af god inspiration at finde, så er der intet galt i at gå i boghandlen. Der finder du nemlig også masser af fantastiske kogebøger med flotte billeder og inspirerende opskrifter.

Der er selvfølgelig ikke noget i vejen med at følge en opskrift, men det er også en rigtig god oplevelse at bruge dem som inspiration, hvorefter du kan forsøge at skifte nogle ingredienser eller tilberedningsmetoder ud.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.