Nespresso maskine test – Dyrk den nye kaffekultur derhjemme

Nespresso maskine test

Det er ingen hemmelighed, at vi danskere elsker kaffe
Og mange forbinder ofte en god kaffe med varm mælk, skum eller en lille sort koncentreret espresso. En del af forklaringen på, at vi i Danmark har udviklet os fra kandekaffe til en varieret kaffekultur, findes i de maskiner, som hjælper os til at lave en god espresso, americano eller andet på en yderst simpel måde.

Nespresso maskine test

For at hjælpe dig lidt på vej med at udpege den retning, du skal gå i, har vi testet tre forskellige modeller, som vi beskriver og derefter sammenligner, så en vinder kan udpeges.

Vi håber at denne Nespresso maskine test vil tjene som inspiration og vejledning i forhold til at afdække dine behov for en ny lækker kaffemaskine.

 

Læs også:


Nespresso Maestria D500WH Creamy

Nespresso Maestria D500WH Creamy_3 Med en Nespresso Maestria D500WH Creamy får du en kaffemaskine, der ikke fylder meget på køkkenbordet
Denne model har nemlig integreret mælkeskummer, der bruger rigtig mælk og ikke blot pulvermælk. Derfor får du mange muligheder på meget lidt plads.

Tre tryk og kaffen er klar

Som med alle andre Nespresso-maskiner laver denne model kaffe baseret på de særlige Nespresso-kapsler, som kan købes i utallige varianter alt efter smag, styrke og kaffevariant.

For at putte kapslen i maskinen, åbner du håndtaget øverst på maskinen og lukker igen. Herefter vælges variant, espresso (40 ml) eller lungo (110 ml) og til slut indstiller du styrken på en drejebar knap. Ønsker du mælk, kan du også starte mælkeskummeren.

Automatisk sluk

Efter brug falder kapslen ned i en beholder, som kan rumme 14 kaffekapsler, inden den skal tømmes.

Bruger du ikke maskinen i længere tid, går den automatisk i dvale og efter længere tid uden brug, slukker den automatisk.

Nespresso maskinen giver også selv besked, når det er tid til at kalke den af.

Pladsbesparende model

Med Nespresso Maestria D500WH Creamy får du således let adgang til at lave dejlig kaffe i mange varianter – også uden at skulle afsætte halvdelen af din bordplads i køkkenet til et stort kaffemonstrum.

Læs hele anmeldelsen af Nespresso Maestria D500WH Creamy her

find billigste

ForhandlerPrisLeveringTotalpris

Nespresso Umilk

Nespresso Umilk_5 Den anden model i denne Nespresso maskine test har ekstern mælkeskummer med det nye Aeroccino system, som gør det muligt at lave både varm og kold cremet mælk
Den kolde version er lækker, hvis du godt kan lide at lave iskaffe.

Fyld blot mælkeskummeren med den anbefalede dosis mælk og tryk på start – efter 70-90 sekunder er der lækker mælk til kaffen.

Vælg mellem tre størrelser

Ligesom på anden model laver man kaffe ved at isætte en kapsel i maskinen. På Nespresso Umilk kan du vælge mellem tre størrelser – ristretto (25ml), espresso (40 ml) og lungo (110ml).

Den brugte kapsel ryger automatisk i beholderen.

Fleksibel løsning

Denne maskine fylder lidt mere, men til gengæld har du selv mulighed for at bestemme, om vandbeholderen skal sidde bagpå maskinen eller til siden – alt efter hvad der fungerer bedst i netop dit køkken.

Nespresso Umilk har også automatisk sluk, hvilket du selv kan indstille. Du kan her vælge et tidsrum mellem 9 og 30 minutter.

Nem rengøring

Nespresso Umilk er en brugervenlig kaffemaskine, der giver dig en smule mere kontrol over tilberedningen af mælken. Og med de teflonbelagte sider i mælkeskummeren, er den også nem at gøre ren.

Læs hele anmeldelsen af Nespresso Umilk her

find billigste

ForhandlerPrisLeveringTotalpris

Nespresso Citiz & Milk D121CW

Nespresso Citiz Milk D121CW Med til den sidste model i vores Nespresso maskine test hører også en ekstern mælkeskummer
Her er den placeret til venstre for kaffemaskinen og står således på linje med vandbeholderen, som er i forlængelse af selve kaffemaskinen.

Alt i alt er kaffe-’øen’ ca. 24 cm bred og 37 cm lang. Så er der dog også plads til at stille fx en beholder med kaffekapsler eller en stabel af glas eller krus på ’øen’, så det hele er samlet.

Bestem selv mælkemængden

Med den eksterne mælkeskummer får du selv mulighed for at justere mængden af mælk og med det nye Aeroccino system kan du vælge, om mælken skal være cremet varm eller kold.

Mælkeskummeren har teflonbelagte indersider og den er derfor nem at gøre ren. Det anbefales, at man altid vasker mælkeskummeren efter brug, så der ikke ophober sig små mælkerester, der kan brænde fast.

Nemt at lave din favoritkaffe

Med Nespresso Citiz & Milk D121CW er det nemt at lave den kaffe, du bedst kan lide. Du indsætter blot den kaffekapsel, der passer bedst til dig, og vælger mellem enten espresso (40 ml) eller lungo (110 ml).

Det tager maksimalt et minut, førend kaffen er færdig og i mellemtiden kan du eventuelt tilberede mælken. De brugte kaffekapsler ryger automatisk ned i en beholder, som i alt kan rumme 10 kapsler, inden den skal tømmes.

Læs hele anmeldelsen af Nespresso Citiz & Milk D121CW her

find billigste

ForhandlerPrisLeveringTotalpris

 

Vinder af Nespresso maskine test

Tre forskellige modeller af Nespresso maskiner er nu præsenteret og det er derfor på tide at sammenligne dem. Det er alle tre gode maskiner, som hver især har deres fordel. Den første model er den mindste, mens den anden og den tredje model har ekstern mælkeskummer.

’Bedst i test’

Vi har valgt at pege på Nespresso Maestria D500WH Creamy som værende ’Bedst i test’. Dette skyldes, at du med denne lille maskine får mulighed for at lave en rigtig lækker kop kaffe og du har også mange af de fordele, som du finder på de andre, større maskiner.

Mælkefunktionen er integreret, men det er stadig rigtig mælk, der anvendes, hvilket er afgørende for en god kvalitet. Og så har du også med denne model mulighed for at indstille styrken af kaffen, hvilket er en vigtig detalje i forhold til at få den kaffe, man bedst kan lide.

’Bedst til prisen’

Nespresso UMilk er også en dejlig maskine og har du særligt øje for prisen, er dette et særdeles godt valg. Her får du god valuta for pengene og hvis du ofte bruger mælk, er den eksterne mælkeskummer en god feature.

Muligheden for at flytte vandbeholderen er også en lækker detalje, som kan få stor betydning i et lille køkken, hvor pladsen er trang. Vi har derfor valgt at give Nespresso UMilk titlen som værende ’Bedst til prisen’.

Mulighederne med kapsel-kaffemaskine

Tidligere var cortados, americanos og Caffe Latte forbeholdt de sydeuropæiske lande, hvor man tog sig tid til at brygge disse særlige kaffevarianter. Heldigvis er alt forandret og en stor del af skyldes kan tillægges de espressomaskiner, som gør det nemt at lave en god kaffe baseret på en rigtig espresso.

Espresso eller lungo?

Ved hjælp af en lille kapsel og et enkelt tryk på en maskine er der varm og friskbrygget espresso, som kan tilsættes mælk efter behov. I kapslerne ligger hemmeligheden også til at skabe netop den variant, som du bedst kan lide.

Nespresso tilbyder et bredt sortiment af kaffekapsler og udvikler ligeledes hele tiden nye varianter. De fleste er skabt til at lave espresso og enkelte kapsler er særlig velegnet til lungo. Lungo er den model, der kommer tættest på en almindelig kop sort kaffe, mens varianter som cortado, americano og Caffe latte alle er baseret på espresso.

Find din kaffestyrke

Når du først har valgt type af kapsel, skal du derefter vælge styrke og smag. Nespresso opererer med en skala i forhold til at illustrere hvor stærk, kaffen er. Der er varianter, der ligger helt oppe på 10 og dermed har virkelig meget styrke, mens andre er nede på et firtal og således er meget milde. De fleste ligger et sted imellem.

Sød eller bitter smag?

Når styrken er på plads, er der stadig mulighed for at tage stilling til hvilken smagsnuancer, du bedst kan lide i kaffen. Skal det for eksempel være med sødlige undertoner af karamel eller en lidt bitter hasselnød? Valgmulighederne er mange og som nævnt udvides sortimentet hele tiden. Ofte vil der også være såkaldte ’speciel editions’ af kaffekapslerne, for eksempel til jul, hvor en variant med kanel kom på markedet i en begrænset periode.

Nespresso er først i feltet

Nespresso var blandt de første til at introducere en Nespresso maskine på det danske marked og den dag i dag har de stadig stor succes med konceptet. Faktisk har de åbnet separate butikker, som udelukkende sælger disse maskiner og kaffekapslerne dertil. Og den tilhørende kundeklub får mange nye medlemmer hver dag, både i Danmark og i resten af verden.

Bredt sortiment

Der er efterhånden rigtig mange forskellige Nespresso maskiner at vælge imellem. Hver især har de deres egen kvalitet og det afhænger derfor af dine individuelle behov hvilken maskine, der passer bedst til dig.

Prøv dig frem

Uanset hvilken Nespresso maskine du vælger, giver den rig mulighed for at du kan teste en hel masse kaffe og forhåbentlig finde den variant og den kombination, som passer lige præcis til dig. Eller måske finder du ud af, at du nogle gange kan lide det ene, og andre gange foretrækker det andet.

Har du lyst til at eksperimentere mere eller få endnu mere viden om kaffe, er der også meget inspiration at hente på nettet. Her kan du blandt andet følge nogle dygtige kaffe-bloggere eller stille spørgsmål i forums, som henvender sig særligt til kaffe- og madelskere.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *